08/08-15 11:16

Anmelder sig selv: Kvinde stikker kæreste nedAnmelder sig selv: Kvinde stikker kæreste ned

En 31-årig mand meldes udenfor livsfare, efter at hans kæreste natten til lørdag stak en kniv i ham.

Der var alkohol involveret, da en 44-årig kvinde natten til lørdag stak sin 13 år yngre kæreste med kniv i deres hjem i Valby.

Det fortæller den centrale efterforskningsleder i Københavns Politi Henrik Vedel til Ritzau.

- Han blev ramt af tre knivstik. Et af dem går dybt ind i ham, siger efterforskningslederen.

LÆS OGSÅ: Overfaldet af 10 personer: 24-årig mand stukket ned i København

LÆS OGSÅ: Tvist om knæklys førte til knivstik ved technofest

Lørdag formiddag meldes den 31-årige mand udenfor livsfare. Han er imidlertid stadig indlagt på hospitalet.

- Vi har ikke oplysninger om, hvorfor hun stak. Men det er hende selv, der anmelder forbrydelsen, siger Henrik vedel.

I løbet af lørdagen vil den 44-årige kvinde blive stillet for en dommer i et grundlovsforhør i København, hvor anklageren vil kræve hende fængslet for grov vold.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress