17/07-15 08:17

Forsvaret: Dokumenter om krigsfanger er blevet vækForsvaret: Dokumenter om krigsfanger er blevet væk

Liberal Alliance vil ikke være med på oppositionens fornyede krav om at genåbne Irak-kommissionen.

storybild

En elektronisk database om, hvordan danske soldater i Irak krigen udleverede fanger til britiske soldater og irakiske myndigheder, er væk.

Det viser et notat fra forsvarets undersøgelsesgruppe, Taskforce Irak, som Politiken har fået aktindsigt i.

LÆS OGSÅ: Trods risiko for dødsstraf: Danske officerer udleverede irakere


LÆS OGSÅ: Trods mistanke om tortur: Regeringen stopper undersøgelser af krigsfanger

De forsvundne dokumenter og database får oppositionen til at gentage kravet over for Politiken om at genåbne Irak-kommissionen, som regeringen har lukket. SF's tidligere udenrigsminister, Holger K. Nielsen, siger, at han "er målløs".

Det samme er De Radikales tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R). Socialdemokraternes forsvarsordfører Henrik Dam Kristensen mener, at det skader forsvarets troværdighed, hvis sagen ikke undersøges.

Forsvarsminister Carl Holst (V) har ingen kommentar, mens Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen (V), siger til avisen, at han ikke har hørt om de forsvundne fangeoplysninger.

Liberal Alliances udenrigsordfører, Mette Bock, understreger, at partiet stadig vil have lukket Irak-kommissionen.

- Vi støtter fortsat, at Irak-kommissionen skal lukke. Men den konkrete sag ved jeg simpelt hen ikke nok om endnu, til at jeg kan udtale mig. Men jeg vil selvfølgelig interessere mig for det. Det siger sig selv, siger udenrigsordfører Mette Bock til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Irak dømmer 24 personer til døden for soldater-massakre

Forsvarschef Peter Bartram og hærchefen H.-C. Mathiesen er på ferie. Vagthavende presseofficer oplyser til Politiken, at forsvaret ikke kan besvare spørgsmål om det "tabtgåede" materiale.

"Et antal centrale dokumenter - herunder den såkaldte "militærpoliti-fangedatabase" (elektronisk udgave) vedrørende tilbageholdte - er konstateret tabtgået", skriver undersøgelsesgruppen ifølge Politiken i sin afrapportering.

Efter invasionen af Irak i marts 2003 kom det frem, at fanger risikerede mishandling, tortur og død hos politiet, som styredes af militser.

LÆS OGSÅ: Forsvaret undersøger soldaters trofæbilleder
LÆS OGSÅ: Søren Gade på Facebook: Konspirationsteori i selvsving

Danske soldater skulle registrere fanger og føre tilsyn med dem i de irakiske fængsler. Men det skete kun i begrænset omfang.

Ifølge internationale konventioner har Danmark ansvaret for, hvad der er sket med mere end 300 irakere. Forsvaret ved kun, hvad der er sket med 76 af de udleverede fanger.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress