Af - 19/12-15 20:03

Pia har været alene i otte år: Det er ikke trist at være single!Pia har været alene i otte år: Det er ikke trist at være single!

Ny bog skal gøre op med forestillingen om, at det er trist at være single. En af forfatterne bag giver dig her de bedste råd til at blive glad for din singlestatus.

Bildstrecke im Grossformat »
- Jeg havde det selv dårligt med at være single og følte, at der manglede noget i mit liv. Jeg var i lang tid forelsket i en fyr, som ikke rigtig gad mig, men med tiden lærte jeg at tænke: hvorfor er det, der skal være en mand for at jeg kan være glad? Kan jeg ikke finde noget andet at fylde mit liv med? Det er ikke sundt at tro, at det er en anden, der kan gøre en lykkelig, siger Pia Damsgaard Bach. - Hvis man rigtig gerne vil have en kæreste, er et af rådene i bogen, at man bliver nødt til at tænke over, hvorfor det er, man gerne vil have en kæreste. Hvad er det, det han skal give mig? Og kan jeg få det på andre måder? Måske kan du få det behov opfyldt på andre måder og blive gladere og måske tiltrække nogle andre mænd, end du plejer. En kæreste skal give dig tryghed, men måske kan gode venner og et godt forhold til familien også hjælpe dig med at opnå den. Og behovet for sex, kan du jo også sagtens opfylde, selvom du har en kæreste. Det bliver man ikke billig af. - Gør ting for din egen skyld, og bliv den person, du gerne vil være. Prøv at finde ud af, hvilke skridt, du skal tage for at arbejde hen imod det. Du skal ikke tænke på, om det er noget en kæreste gerne vil have, man gør, eller noget ens forældre synes er fedt. - Nyd, at du selv kan bestemme alting selv. Det kan for eksempel være i forhold til din bolig - at du kan indrette den nøjagtig, som du selv har lyst til. Det kan man ikke altid, når man har en kæreste. - Giv slip på forestillingen om, at en date altid skal føre et sted hen. Lad være med at tænke, hver gang du er på date: hvad skal det her føre til, og kan han blive min kommende mand? Måske fører det også bare til noget god sex. - Nyd din alenetid. Mange får ikke sat pris på det at bo alene. Jeg har fået et stort behov for at være alene efter, at jeg har været det meget. - Hvis du viser andre, at du er glad for, hvordan du har det, så holder de automatisk op med at spørge dig, om ikke du skal have en kæreste. Det har jeg selv oplevet i hvert fald. Hvis du selv har det godt med det, er der ikke andre, der ser dig som et offer. Det kan dog godt være, at forældrene ikke slipper tanken om, om ikke du snart skal have børn... - Det vigtigste råd er, at en kæreste ikke må være det vigtigste i dit liv. Det handler ikke om, at du skal være single for evigt, men du skal ikke gå og tro, at alt bliver bedre, når der kommer en kæreste. Mange finder nok ud af, at når man får en kæreste, er der mange andre ting, der også er i vejen. Hvis man er glad som single, er man også en bedre kæreste, er vores tese i bogen, afslutter Pia Damsgaard Bach. Pia Damsgaard Bach er blevet glad for sine alenetid. Pia Damsgaard Bach Psykolog Mette Holm, som Pia har skrevet bogen i samarbejde med. Bogen, som psykolog Mette Holm og journalist Pia Damsgaard Bach står bag og som skal få dig til at værdsætte livet som single.

35-årige Pia Damsgaard Bach har været single i otte år. En civilstatus, hun i starten var meget ked af, men som hun med tiden har forstået at se fordelene ved.

Derfor har hun nu i samarbejde med psykologen Mette Holm skrevet bogen ”Elsker mig for evigt”, der skal gøre op med forestillingen om, at det er trist at være single, og at man ikke kan blive lykkelig, medmindre man har en kæreste.

- Jeg syntes, det var mærkeligt, at når man talte om singler, handlede det altid om at date, og at det bedste var at finde en kæreste – ellers var man en sølle person. Det handlede ikke om, hvad der var godt ved at være single, selvom der også er mange fordele ved det, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Sådan er det gået Daniel siden 'Landmand søger kærlighed'

Derfor oprettede Pia Damsgaard Bach i 2011 online livsstilsmagasinet Singlespot, der skulle vise flere facetter af singlelivet, og nu har hun så slået sig sammen med psykologen Mette Holm om at skrive en bog, der kommer med gode råd til, hvordan du kan blive gladere for singlelivet.

Pia Damsgaard Bach har lært at nyde livet som single (Foto: David Bering/Montgomery)

Pia fortæller, at hendes otte år som single også har ledt hende til nogle af de samme konklusioner, som Mette Holm med sin faglige ekspertise bidrager med til bogen, men at hun ville ønske, hun selv havde haft en bog, der kunne have hjulpet hende frem til dem noget tidligere.

Metroxpress fik Pia Damsgaard Bach til at komme med sine bedste råd til dig, der er ked af at være single.

Bogen "Elsker mig for evigt" udkom 10. december. Se Pias råd til at blive en glad single ved at klikke dig igennem galleriet ovenfor.

LÆS OGSÅ: TV: Se de 11 gale - eller geniale - måder at bryde isen på Tinder

LÆS OGSÅ: Medina og kæresten går fra hinanden

LÆS OGSÅ: Nu er det her! Datingsite for Disney-fans

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress