20 millioner skal redde akuttelefonen 181320 millioner skal redde akuttelefonen 1813

Der skal igen afsættes ekstra penge til akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden, erfarer metroxpress. Men penge løser ikke problemerne, mener eksperter.

storybild

(Billede: Polfoto)

Akuttelefonen 1813 bliver tilført 20 millioner kroner ekstra næste år.

Det er en del af budgetaftalen i Region Hovedstaden for 2016, som der netop nu forhandles om, bekræfter Region Hovedstaden over for metroxpress.

Det samlede budget for 1813 er næste år oppe på 166 millioner, oplyser regionen. De fleste af pengene skal gå til at tiltrække og fastholde personale.

- Hvis politikerne beslutter det, afsættes der 17 millioner kroner, som skal gå til at løse de rekrutteringsproblemer, der er i forhold til sygeplejersker og læger, lyder det i en skriftlig kommentar fra Region Hovedstaden til metroxpress.

Men at afsætte endnu flere penge til den omstridte akuttelefon er ifølge praktiserende læge Søren Brix Christensen spild af penge:

- Akuttelefonen er Region Hovedstadens Vietnam. Mængden af døde patienter og økonomiske udgifter stiger hele tiden, og alligevel hælder man flere og flere penge efter et problem.

LÆS OGSÅ: Problemer rammer 112 og 1813-numre i hovedstaden

Blandt andet er akuttelefonen langt fra servicemålet om, at 90 procent skal komme til inden for tre minutter. I august måtte over halvdelen således vente længere end tre minutter.

Heller ikke sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet tror på, at 20 millioner kommer til at kunne mærkes for borgerne. Han peger på, at et af problemerne har været, at 1813 har opsagt aftalen med de praktiserende læger og derfor er nødt til at betale speciallæger og yngre læger for at passe telefonen.

- Uanset om man tilfører akuttelefonen 20 eller tre millioner kroner, så løser det ingenting for borgernes brug af 1813. Det, der er behov for, er, at de praktiserende læger kommer med ombord, da de er specielt uddannet i almen medicin. I modsætning til de speciallæger, som 1813 benytter sig af nu, siger han.

"I starten kunne håbe, at det bare var børnesygdomme, at der var lange ventetider på 1813, men det må man bare konstatere, at det var det ikke. Man har generelt haft en for lille kapacitet i forhold til opgaverne."
Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved KORA, har været med til at evaluere 1813-ordningen

Hos Dansk Sygeplejeråd glæder kredsformand Vibeke Westh sig over, at der nu bliver afsat flere penge, som forhåbentlig kan tiltrække flere sygeplejerske til 1813.

- Pengene er i høj grad et efterslæb af tidligere års udeståender, så 1813's arbejde kan optimeres, og vores medlemmer nu således kan få nogle bedre vilkår i form af flere pauser, højere løn og øget faglighed, siger hun.

Og netop manglen på sygeplejersker er en af hovedårsagerne til, at det ikke fungere for akuttelefonen, oplyser Region Hovedstaden til metroxpress.

- Det er korrekt, at Region Hovedstadens Akutberedskab har udfordringer med at rekruttere især sygeplejersker. Det betyder, at Akuttelefonen 1813 endnu ikke kan leve op til de politisk fastsatte servicemål, lyder det.

LÆS OGSÅ: 1813-forhandlinger med praktiserende læger bryder sammen

Hos de praktiserende læger mener Flemming Skovsgaard, formand for PLO Hovedstaden, dog ikke, at akuttelefonen kommer til at fungere.

- 1813 er allerede blevet uendeligt meget dyrere end både den gamle lægevagt og Regionens egne budgetter, som de overskrider hele tiden. Og nu skal den så være endnu dyrere, uden at det vil hjælpe, så jeg tror kun, det er et spørgsmål om tid, inden bægeret flyder over, og regionen bliver nødt til at lave hele systemet om, så det kommer tilbage i de almene mediciners hænder, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

LÆS OGSÅ: Fulgte akut-telefonens råd og døde

LÆS OGSÅ: 77-årig ventede 80 minutter med ildebefindende

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress