Af - 11/08-16 21:25; Opdateret: 11/08-16 22:16

Mor lod sin datter brænde sig på lys: - Så lærer hun detMor lod sin datter brænde sig på lys: - Så lærer hun det

Anne Deppe har en blog, hvor hun deler ud af sine erfaringer med blandt andet børneopdragelse. Hun lod sin etårige datter brænde sig på fingeren for at lære, at ild er varmt.

storybild

(Billede: Privat foto)

Folk har tusindvis af opskrifter på, hvordan man skal opdrage sine børn. Anne Deppe gør det på sin måde, og det indebærer, at hendes etårige datter Emma skal lære af sine egne fejl. Det skriver Anne Deppe på sin blog, Deppe and the lost sock.

LÆS OGSÅ: Hendes berømte mor bliver svinet for dette billede - kan du se hvorfor?

Eksempelvis lod hun i går sin datter stikke sin finger ind i flammen på et stearinlys, for at hun på den måde kan lære, at ild ikke er noget, man leger med.

- Hun har mange gange vist interesse for stearinlys. Jeg har hele tiden fjernet hende fra dem og sat dem, hvor hun ikke kunne nå dem, og så blev hun sur, forklarer Anne Deppe til metroxpress og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Lov på vej: Hvis du giver dine børn vegansk kost, ryger du i spjældet

- Jeg tænkte: 'lad os prøve at se, hvad der sker, hvis hun rører det'. Så hun stak fingeren ind i lyset i et sekund, trak den til sig igen, kiggede på mig og sagde 'ej'. Og når jeg tilbød hende det igen, var hun slet ikke interesseret i lyset.

Hendes datter har lært af det
- Vi har også haft lysene tændt i dag. Der har ikke været nogen interesse. Nu står de bare fremme på bordet, og hun ænser dem ikke. Men jeg er selvfølgelig opmærksom, og hun får ikke lov til at være alene, mens de er tændt.

Anne Deppe understreger, at hun aldrig kunne finde på at udsætte sin datter for farer. Men hun føler, at det er den bedste måde at opdrage på.

LÆS OGSÅ: Forskernes 5 tips: Sådan opdrager du ordentlige børn

- Grundstenene i min børneopdragelse er tillid, respekt og ansvarlighed. Jeg vil selvfølgelig ikke udsætte hende for noget, som kan skade hende. Men hun skal lære, at der er farer derude. Og det tager vi efterhånden, som hun bliver ældre, siger Anne Deppe til metroxpress.

- Hun går tidligt og har allerede et sprog, selv om mange etårige slet ikke har det. Både læger og sundhedsplejersker siger, at det går meget hurtigt, siger hun.

LÆS OGSÅ: GENIALT: Sådan fik mor børnene til at gøre rent

Men hvorfor gjorde hun det?
Anne Deppe skriver på sin blog, at hun læste ti sider i Politikens store graviditetsbog. Men den fik hun ikke noget ud af.

I stedet ringede hun til en zoolog fra Zoologisk Have i København.

- Han skulle fortælle mig alt om, hvordan naturen er gravid, hvordan naturen har små unger og hvor lidt eller hvor meget Københavns Zoo egentlig går ind og blander sig, skriver hun.

Og det gav meget bedre mening for hende:

- Modsat Politikens store gravidbog, så blev jeg her inspireret i alle mine celler. Dét her gav mening.

LÆS OGSÅ: TV: Løve prøver at slå baby ihjel på direkte tv - moderen griner

Zoologen hjalp hende
Et møde med zoologen hjalp. Hun fandt ud af nogle ting, som hun ville bruge i sin opdragelse af sin datter. Hun lister tingene op på sin blog.

LÆS OGSÅ: Sådan får du børnene til at sove efter ferien

Blandt andet skriver hun, at børn har overlevet i stenalderen og er udstyret med gode instinkter. Hendes pointe er, at børnene skal lære af sig selv.

- De (børn, red.) er meget klogere, end vi curlingforældre går og tror, skriver Anne Deppe.

Og selv om situationen med stearinlyset kan virke voldsom for nogle, skriver Anne Deppe, at hun aldrig kunne drømme om at udsætte sin datter for faretruende situationer som at gå alene på gaden eller i nærheden af en bro, hvor hun kan falde ned.

LÆS OGSÅ: Kunne ikke være gladere: Skal have barn med min søster

Flere er uenige
Siden Anne Deppe lagde sit blogindlæg ud, har flere kommenteret, at de er uenige i hendes metode.

Der er for eksempel en, der skriver:

- Jeg kendte engang en mor, der lod sin baby falde ned af trappen, for så lærte hun nok, at trappen er farlig.

Men Anne Deppe er ikke i tvivl om sin metode:

- Der er sikkert mange, der vil være uenige, men jeg mener, at man skal kigge på sit eget barn, og se, hvor de er. Børn er meget forskellige. Nogle vil have bedst af at få det fortalt med ord – men min datter lærer bedst på den her måde.

Anne Deppe mener altså, at det er det bedste for hendes datter. Ikke nødvendigvis for andre børn:

- Børn skal ikke komme til skade. Jeg mener, at man sammen skal forholde sig til farerne. Og de bedste til at vurdere, hvordan man gør det, er forældrene, der kender deres egne børn.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress