Af Lars Dinesen - 02/11-15 22:17

Mand såret i større slagsmål i KøbenhavnMand såret i større slagsmål i København

Valby Langgade i København måtte mandag aften lukkes efter større slagsmål, hvor en mand blev stukket i benet.

En mand er mandag aften blevet stukket i benet i forbindelse med et større slagsmål i Valby i København.

- Manden har også skader i hovedet og er blevet kørt på sygehuset, siger den centrale efterforskningsleder Morten Smith, Københavns Politi.

Et tocifret antal personer skal have deltaget i et slagsmål i området omkring Monrads Plads i Valby.

Politiet meddelte mandag aften ved 20-tiden, at den nærliggende Valby Langgade var spærret af. Afspærringen på stedet varede et par timer, mens politiet undersøgte området.

Det er indtil videre sparsomt med oplysninger om voldsepisoden, men ifølge Morten Smith er slagsbrødrene ikke længere til stede, og der er igen ro og fred i området.

- Det eneste, vi ved nu, er at en større gruppe har haft en uoverensstemmelse om et eller andet, siger Morten Smith.

Politiet undersøger nu, hvad det var, der skete, herunder hvad den sårede mands rolle var. Han har imidlertid ikke ønsket at tale med politiet.

- Han vil ikke medvirke til noget, siger Morten Smith.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress