Af Ritzau - 21/10-16 05:19; Opdateret: 21/10-16 16:11

Tre personer er dræbt i trafikulykke i KøbenhavnTre personer er dræbt i trafikulykke i København

Bil er kørt ind i træ ved Vigerslev Allé Station. Tre har mistet livet, og en fjerde er i kritisk tilstand.

storybild

Tre personer blev dræbt i en trafikulykke i København natten til fredag. (Billede: Free/Yilmaz Polat)

En trafikulykke på Vigerslev Allé i København har natten til fredag kostet tre unge mennesker livet. Det oplyser Københavns Politi.

- Jeg kan bekræfte, at der er tre personer, som er dræbt ved en ulykke ved 03-tiden, siger vagtchef Michael Andersen.

En fjerde person er kørt til Rigshospitalets Traumecenter og betegnes som værende i kritisk tilstand.

Ulykken skete ved Vigerslev Allé Station i Valby.

Personerne befandt sig alle i en bil, der af uvisse årsager kørte ind i et træ og herefter blev skubbet over i et andet træ.

De pårørende er blevet underrettet om ulykken, men Københavns Politi vil ikke give oplysninger om de dræbtes alder og køn.

Bilinspektører på stedet skal nu prøve at klarlægge, hvad der er gået forud for ulykken.

Vagtchef Michael Andersen oplyser, at det natten til fredag har regnet kraftigt i København, og derfor kan glat føre have spillet ind. Men det er fredag eftermiddag for tidligt at lægge sig fast på en årsag.

LÆS OGSÅ: 23-årig uden for livsfare efter knivstik

LÆS OGSÅ: Flere skud er affyret mod villa ved Køge

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress