Af Benjamin Krogh - 22/12-15 16:48

Støjberg: Smykkeforslag behøver ikke præcisionStøjberg: Smykkeforslag behøver ikke præcision

Udlændingeministeren vil nu lytte til Liberal Alliance og De Konservatives ønsker i høringer af lovforslaget.

storybild

(Billede: Dresling Jens)

Lovteksten til det forslag, der skal give politiet ret til at konfiskere værdigenstande fra asylansøgere, skal præciseres for at undgå misforståelser, mener De Konservative og Liberal Alliance.

Men det forstår udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ikke.

Hun mener, at lovforslaget allerede er klart formuleret, men hun vil nu lytte til de ændringsforslag, der måtte komme fra støttepartierne og Socialdemokraterne.

- Efter min mening er lovforslaget tilstrækkeligt klart formuleret, men jeg lytter naturligvis til alle konstruktive input, der måtte komme i høringsfasen og i Folketingets behandling af forslaget, skriver hun i en mail til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Sygehuse i Haderslev og Esbønderup skal huse asylansøgere

- Lovforslagets indhold og formuleringer er et resultat af meget grundige drøftelser mellem de blå partier og Socialdemokratiet. Derfor ser forslaget ud, som det gør.

De Konservatives udlændinge- og integrationsordfører, Naser Khader, udtrykte torsdag et ønske at ændre formuleringerne i lovforslaget, så der ikke kan herske tvivl om, hvorvidt politiet kan konfiskere ure, smykker, guldtænder eller vielsesringe fra asylansøgere.

LÆS OGSÅ: Støjberg sår tvivl om Socialdemokraternes udlændingekurs

- Vi bakker op om lovforslaget, vi vil bare have en præcisering. Vi vil ikke tage ringe, ure eller halskæder fra folk - uanset hvad værdien af dem måtte være, siger Naser Khader torsdag til Ritzau.

Også Liberal Alliances retsordfører, Simon Emil Ammitzbøl, mener, at der er grund til at kigge lovforslaget igennem.

- Med de nye kommentarer fra Naser Khader og Dan Jørgensen, er det værd at diskutere den her del af lovforslaget én gang til, siger han.

Han henviser til, at Socialdemokraternes udlændingeordfører, Dan Jørgensen, mandag udtalte, at der kan være "formuleringer, der skal strammes op" i lovforslaget.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Antallet af asylansøgninger slog rekord i november

LÆS OGSÅ: Kommentator: Rohde melder sig ud i protest mod Støjberg

LÆS OGSÅ: Løkke: Asylansøgere skal behandles som bistandsklienter

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress