Af - 13/06-16 07:51

Chauffør smed 10-årig af bussen: Havde ikke penge på rejsekortetChauffør smed 10-årig af bussen: Havde ikke penge på rejsekortet

En grædende 10-årig dreng blev sat af bussen, fordi chaufføren mente, der ikke var nok penge på rejsekortet. Faren til drengen raser.

storybild

Bus fra Movia. Det er ikke den pågældende rute, drengen var på. (Billede: Scanpix/arkiv)

Lørdag eftermiddag blev 10-årige Mateen sat af bus 260R fra Køge mod Ringsted, fordi chaufføren mente, drengen ikke havde nok penge på sit rejsekort til at fortsætte turen til Ringsted. Det skriver TV 2.

- Chaufføren viste udpræget ringe dømmekraft. Jeg var i chok, da Mateen grådkvalt ringede til mig og fortalte, at han var blevet sat af bussen et ukendt sted i Køge, siger drengens far Kamram Sarwar til TV 2.

LÆS OGSÅ: Efter to års forsøg med gasbusser i København: Her er fordele og ulemper

Mateen havde været til cricket i sin klub i Køge. Han bliver tit kørt til og fra stationen i Køge af en af trænerne fra klubben, så derfor kender drengen ikke området. Nu stod han så alene og græd.

Heldigvis havde Mateen stadig strøm på telefonen og fik ringet til sin far, der bad ham gå i den retning, han mente stationen lå. Derefter ringede faren til en af trænerne fra klubben og bad ham køre ud og lede efter Mateen. Det endte med, at træneren kørte Mateen hele vejen hjem til Ringsted, fortæller Kamram Sarwar.

LÆS OGSÅ: Gymnasieelev kører på røven: - Det er bare noget man gør

- Jeg forstår ikke, hvorfor chaufføren begyndte at køre, inden Mateen havde prøvet at tjekke ind med kortet. Desuden havde vi fyldt rejsekortet op samme morgen, så jeg ved, der var penge på, siger Kamram Sarwar til TV 2.

Han vedkender, at de tekniske deltajer kan diskuteres, men uanset hvad må et barn aldrig sættes af bussen, mener Kamram Sarwar. Han og hustruen Misbah har prøvet at kontakte Movia for at høre om selskabets politik på området.

LÆS OGSÅ: Busselskab hyrer vagtfirma til at knalde folk uden billet

Hos Movia er centerchef Søren Englund meget ked af hændelsen.

- Jeg kan ikke gøre andet end at sige undskyld. Det må ikke ske, at en 10-årig dreng bliver sat af bussen, og jeg har tænkt mig at tage fat i chafføren på linje 260R, forsikrer han over for TV 2.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress