Johanne ånder Thorning i nakkenJohanne ånder Thorning i nakken

Enhedslisten er sølle 0,7 procentpoint fra at være større end Socialdemokraterne, som nu er faretruende tæt på at blive degraderet til Danmarks fjerdestørste parti.

storybild

Enhedslisten er et mulehår fra at skubbe Socialdemokraterne ned på pladsen som Danmarks fjerdestørste parti.

Med 14,5 procent af stemmerne er Enhedslisten beskedne 0,7 procentpoint fra at vokse sig større end S, som står til 15,2 procent oven på 1. maj-talerne, som druknede i buh-råb, og genåbningen af det betændte dagpengeproblem.

Det viser en vælgermåling, som YouGov har foretaget for metroxpress. Det vil gøre ondt helt ind i knoglemarven på det gamle arbejderparti, hvis Enhedslisten overhaler S, lyder det fra politisk kommentator på Børsen, Helle Ib.

- Målingen illustrerer med al tydelighed, at regeringen er nødt til at gøre noget ved dagpengene. Det er også noget, man gør sig overvejelser om i S-toppen lige nu, siger hun og spår, at Enhedslisten holder hånden under regeringen ved Folketingets afslutningsdebat om en måned trods trusler om det modsatte:

- Regeringen kommer med en eller anden løsning for de dagpengemodtagere, der står til at falde ud 1. juli. Det bliver ikke en løsning, der tilfredsstiller Enhedslisten. Omvendt kan Enhedslisten heller ikke forsvare at vælte regeringen på det, fordi dagpengemodtagerne så ingenting vil få med Løkke ved roret.

Ifølge gruppeformand Per Clausen (EL) viser målingen, at danskerne kræver en løsning på dagpengespørgsmålet. Han ønsker dog ikke at svare på, om Enhedslisten vil vælte regeringen, hvis der ikke kommer en løsning:

- Vi har ingen interesse i at vælte regeringen, men i at opnå et resultat.


Hvad tænker du..?
Find os på Facebook








Følg os på Google+