Af - 14/04-15 10:32; Opdateret: 14/04-15 15:33

Kriminelle unge fik storbyrejse til ParisKriminelle unge fik storbyrejse til Paris

Unge, der har begået kriminalitet eller er kriminalitetstruede, kommer på ture til Normandiet og Paris.

storybild

The Eiffel Tower is seen as heavy snow in Paris, France on December 20, 2010 after heavy snowfalls. Photo by Stephane Lemouton/ABACAPRESS.COM (Billede: Lemouton Stephane)

Den sikrede døgninstitution Grenen sender ikke kun kriminelle og kriminalitetstruede unge på skiture til Østrig, som det mandag kom frem i metroxpress.

De unge på den åbne afdeling Toppen, der huser blandt andet nogle af de unge, der har begået den hårdeste form for kriminalitet, kommer også på storbytur til Paris.

LÆS OGSÅ: Kriminelle unge sendes på skitur for skattekroner

Det viser metroxpress' aktindsigter.

I 2012 rejste de unge på Toppen, der typisk har 5-7 unge ad gangen, til den franske hovedstad i forbindelse med en tur til Normandiet sammen med en gruppe pædagoger.

LÆS OGSÅ: Forstander: Derfor giver vi skiture til kriminelle

- Det var en tur, vi tog på, efter vi haft en masse undervisning om 2. verdenskrig. Derfor tog vi til Normandiet, hvor vi undersøgte og samlede viden ind. Og da vi så var på disse kanter, valgte vi at tage til Paris, hvor vi var inde og se de sædvanlige seværdigheder, siger psykolog Lars Emil Andersen, der er leder Grenen.

Metroxpress kunne i går fortælle, at Grenen de seneste to år har brugt næsten en kvart million kroner på at sende unge på skitur i vinterferien til Østrig. Men den slags ski- og storbyture skal stoppe nu, mener retsordfører Trine Bramsen (S).

- Det her viser, at der er behov for at stramme op på reglerne. Der skal være grænser for, hvad man tilbyder kriminelle unge, og skatteyderne skal simpelthen ikke betale for aktiviteter, som er urimeligt dyre og lugter mere af fornøjelse end kriminalitetsbekæmpelse, siger hun.

Lars Emil Andersen mener dog, at turen til for eksempel Paris er vigtig.

- Det er jo oplysning om europæisk historie, og vores opgave er, at integrere de her unge i vores samfund. Også det internationale samfund, siger han.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress