Af - 11/08-15 07:04

Modeugen beskyldes for at køre pirattaxaerModeugen beskyldes for at køre pirattaxaer

Copenhagen Fashion Week kørte ulovligt modejournalister rundt under modeugen i København, siger taxabranchen.

storybild

Det er biler som denne, der blev brugt til at fragte modejournalister og andre rundt i under Copenhagen Fashion Week. (Billede: Sisse Stroyer)

Under modeugen i København i sidste uge blev kendte journalister og fremtrædende gæster fragter rundt i biler, som var stillet til rådighed af Mazda og blev kørt af frivillige.

Men modeugen havde hverken søgt om tilladelse til at udføre taxakørsel, og chaufførerne havde ikke det rette kørekort til personfragt, når de kørte rundt med internationale modejournalister blandt andet fra Vogue. Der er dermed tale om ren taxakørsel.

Det vurderer Trine Wollenberg, direktør i Dansk Taxi Råd.

- Det her er efter min vurdering en klar overtrædelse af taxiloven. Alt, hvad der hedder erhvervsmæssig personbefordring - og det er det, når det som her er tilfældige personer, man transporterer rundt - kræver en taxitilladelse. Det er fastlagt i loven. Det her ligner ren taxakørsel, siger hun.

LÆS OGSÅ: Løb fra taxaregning på 1.400 kroner - glemte lige en lille detajle

Hun bakkes op af Taxinævnet, som skal godkende personkørsel i stil med den, der fandt sted under modeugen.

- Meget tyder på, at det er i strid med taxaloven, siger Frida Gísladóttir, sekretariatschef i Taxinævnet i Region Hovedstaden, om Copenhagen Fashion Weeks transportordning.

Hun oplyser, at Taxinævnet ikke har modtaget nogen ansøgning fra Copenhagen Fashion Week, Mazda eller nogle af de øvrige samarbejdspartnere, som stillede bilerne til rådighed.

Hun vurderer, at modeugen skulle have haft en tilladelse.

- Reglerne er meget klare, og der skal ikke særlig meget til, før man skal have en godkendelse, siger hun.

I en mail skriver direktør for Copenhagen Fashion Week, Eva Kruse:

- Vi har, os bekendt, ikke foretaget os noget ulovligt.


LÆS OGSÅ: TV: Eksperiment - hvordan reagerer taxachauffør, da kunde vil gøre ende på sit liv?

LÆS OGSÅ: Dansk iværksætter vinder navnestrid om ordet 'taxa'

LÆS OGSÅ: Taxa-firma sendte 27.283 sms’er: Meldt til politiet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress