01/11-15 10:40

Drabsforsøg: Fire sigtes for brutalt overfaldDrabsforsøg: Fire sigtes for brutalt overfald

Med alvorlige og muligvis livstruende skader i ansigtet er mand indlagt efter voldsomt overfald i Rødby.

En udenlandsk mand var lørdag aften udsat for et overfald af så brutal karakter, at politiet har sigtet de formodede gerningsmænd for drabsforsøg.

Overfaldet fandt sted lørdag aften i et hus i Rødby på Lolland.

- Han er kommet alvorligt til skade og har fået nogle skader i ansigtet. Han er temmelig ilde tilredt, og vi kan ikke udelukke, at han dør af det, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet kender endnu ikke sagens nærmere omstændigheder. Men i ejendommen i Havnegade fandt betjentene - ud over den sårede - fire mænd, som blev anholdt.

Ligesom offeret er de udlændinge og alle i 30'erne.

- Vi sigter dem for drabsforsøg. Vi har endnu ikke taget stilling til, om de alle skal fremstilles i grundlovsforhør, siger Søren Ravn-Nielsen søndag formiddag til Ritzau.

Han fortæller, at de fem mænd sammen havde opholdt sig på adressen, da overfaldet skete.

- Der opstår en eller anden form for uoverensstemmelse, siger vicepolitiinspektøren.

Motivet til overfaldet er ifølge politiet stadig ukendt.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress