Af Ritzau - 06/11-16 12:14; Opdateret: 06/11-16 16:02

Rigspolitiets anbefalinger om politiskole preller af på DFRigspolitiets anbefalinger om politiskole preller af på DF

Dansk Folkeparti ser gerne, at den nye politiskole lægges i en eksisterende bygning.

storybild

Dansk Folkeparti ser ingen grund til at bygge en ny politiskole op fra bunden. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Mathias Løvgreen Bojesen)

Der er ingen grund til at bygge en ny politiskole op fra bunden. I stedet bør man indrette en eksisterende bygning til formålet.

Det mener retsordfører Peter Kofod Poulsen fra Dansk Folkeparti, der dermed går imod de anbefalinger, som Rigspolitiet anbefaler i en ny rapport.

- Det er vores helt klare indtryk, at der findes mange egnede bygninger, som kommunerne har gjort sig store anstrengelser for at melde ind, siger Peter Kofod Poulsen (DF).

- Et af de helt vigtige kriterier for os er, at vi kan komme hurtigt i gang. Der er det vores vurdering, at brug af eksisterende bygninger vil være en god løsning.

Rigspolitiets anbefalinger til Folketinget blev lørdag fremlagt i en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.

Der blev også vedlagt et danmarkskort over de bedst mulige placeringer af den nye politiskole, som skal ligge vest for Storebælt.

Kortet inddeler Danmark i røde, gule og grønne områder, hvor de grønne anses som de mest velegnede. Det udelukker samtidig nogle af de kommuner, der er kommet med bud på placeringer af politiskolen.

- Det kort får ikke særligt stor betydning for, hvor vi kommer til at lægge en politiskole, når vi når dertil. Jeg har svært ved at lægge mig ned over for et kort, der inddeler Danmark i røde, gule og grønne områder.

- Vi går efter at finde det sted, der giver bedst mening i forhold til, om der er bygninger, siger Peter Kofod Poulsen (DF).

Socialdemokratiet fokuserer først og fremmest på at få en snarlig afklaring på politiskolens placering. Det understreger retsordfører Trine Bramsen (S) i en skriftlig kommentar.

- Der er et kæmpe behov for at uddanne flere betjente. Meget tyder på, at justitsministeren er bange for at træffe beslutningen - og dermed skuffe en række borgmestre.

- Det er uansvarligt. Ministeren må sikre, at beslutningen træffes nu, så den nye skole kan igangsættes, skriver hun.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress