Af - 17/01-16 23:03; Opdateret: 17/01-16 23:37

Mælk med honning hjælper på en øm hals - men kun hvis du gør sådan herMælk med honning hjælper på en øm hals - men kun hvis du gør sådan her

Din mor har sagt det, så længe du kan huske. Honning med varm mælk hjælper på ondt i halsen. Men faktisk kan du lave den helbredende drik forkert. Se her, om du gør det rigtigt.

Bildstrecke im Grossformat »

Hvis du er én af de mange uheldige danskere, der i øjeblikket er plaget af ondt i halsen, har du måske overvejet at ty til det gode, gamle husråd: varm mælk - eller te - med honning.

Men inden du henter mælken ud fra køleskabet og stikker en teske ned i honningbøtten, bør du vide, at det rent faktisk ikke er ligegyldigt, hvordan du laver den ellers så simple drik - i hvert fald hvis den rent faktisk skal have en effekt på din ømme hals.

- Honningen virker godt sammen med noget varmt, fordi honningen indeholder enzymer, der frigiver en lille smule brintoverilte, når den bliver varm, og det virker bakteriedræbende. Og så er honningen i sig selv smørende og lindrende, fortæller Asger Søgaard Jørgensen, der er konsulent for Dansk Biavlerforening til TV2 Livsstil.

LÆS OGSÅ: Derfor har du mest ondt i halsen om morgenen

Asger Søgaard Jørgensen understreger i den forbindelse, at man for at bevare de gode egenskaber i den varme honning skal passe på ikke at varme den alt for meget op - max op til 40 grader for ikke at gøre enzymsystemerne med de gode enzymer ustabile.

Alternativt skal du drikke din honning med mælk meget hurtigt, inden de gode enzymer bliver ødelagt, fortæller Asger Søgaard Jørgensen.

Hvis du skal have de gode enzymer fra honningen, skal du desuden købe honning, der ikke har været opvarmet under behandlingen - på nogle honningprodukter står der "uopvarmet" på etiketten. Men du kan også købe uopvarmet honning direkte hos en biavler, fortæller Asger Søgaard Jørgensen til TV2 Livsstil.

LÆS OGSÅ: Læge: Sådan undgår du at blive smittet af din sidemand

LÆS OGSÅ: De ved det ikke selv: 200.000 danskere lider af uhelbredelig sygdom

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress