Af nani - 09/09-15 10:36; Opdateret: 09/09-15 11:07

Mand anholdt for at give flygtninge et liftMand anholdt for at give flygtninge et lift

En mand er anholdt i Grenaa ved færgen til Sverige. Manden forsøgte at hjælpe fem asylansøgere til Sverige.

storybild

(Billede: Polfoto/Witved Jørgen/Arkivfoto)

Østjyllands Politi har anholdt en 41-årig mand for at transportere fem asylansøgere til sverigesfærgen i Grenaa og købe billetter til dem.

De fem asylansøgere blev ligesom den 41-årige tilbageholdt af politiet, og i den forbindelse søgte de asyl i Danmark.

LÆS OGSÅ: Politi: Det er ulovligt at transportere flygtninge

- De er ved at blive afhørt nu, og vi har ikke så mange oplysninger om dem. Men det drejer sig om en kvinde og en fireårig pige samt tre mænd, fortæller politikommissær Vagn Martinussen til Ritzau.

MX Aarhus

Er du interesseret i nyheder fra Østjylland, så like MX AARHUS her.

Den 41-årige bliver sigtet for overtrædelse af udlændingeloven, og Østjyllands Politi oplyser, at man vil kræve manden straffet med en bøde.

Ifølge Vagn Martinussen vil politiet nu forsøge at finde frem til, hvor manden har samlet de fem op. Derudover vil politiet forsøge at afdække, om manden har modtaget betaling.

- Det ved vi intet om endnu, men det kan få afgørende betydning for straffen i sidste ende. Hvis man ikke modtager betaling er bøden i udgangspunktet 2000 kroner, men den stiger til 5000 kroner, hvis der er penge involveret, fortæller Vagn Martinussen.

I særligt grove tilfælde vil en lovovertrædelse af den type ifølge politikommissæren kunne straffes med fængsel.

Anholdelsen af manden og tilbageholdelsen af de fem skete ved et-tiden natten til onsdag ved færgelejet i Grenaa.

LÆS OGSÅ: Politi forsinkede færge med flygtninge

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress