Af - 04/10-15 14:25; Opdateret: 04/10-15 15:35

35 personer døde i forløb hos kommunen: Kun 31 fik job35 personer døde i forløb hos kommunen: Kun 31 fik job

Der er større risiko for at dø end chance for at få et job gennem et ressourceforløb i kommunen. Formand for Rådet for Socialt Udsatte kalder tallene "tragikomiske".

storybild

(Billede: Polfoto/ARKIVFOTO)

Risikoen for at dø er større end chancen for at få et job gennem et såkaldt ressourceforløb i de danske kommuner. Det viser tal, Nordjyske har samlet ind i landets kommuner.

79 kommuner har svaret tilbage, og siden 1. januar 2013 er 35 danskere døde, mens de var i ressourceforløb, mens kun 31 er kommet i et ordinært job.

Formand for Rådet for Socialt Udsatte, Jan Sjursen, kalder tallene 'tragiskkomiske'

- Det viser, at der stadig er utroligt langt mellem intentionerne i reformen, og den virkelighed reformen har mødt, siger formanden, som mener, at der er grund til at tro, at dette er for at reducere antallet af førtidspensionister.

- Dødsfaldstallet er i virkeligheden en indikator på, hvor langt man går i forhold til at reducere antallet af førtidspensionister. Det her handler om, hvem det er, der kommer i ressourceforløb, og dét er der grund til at revurdere, mener Jan Sjursen.

LÆS OGSÅ: Mand anklaget for at voldtage steddatter: Hun ville selv

Denne pointe støtter Iben Nørup, forsker ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, op om.

- Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan det skal kunne gavne hverken samfundet eller den enkelte, at man trækker døende mennesker igennem ressourceforløb, siger Iben Nørup.

LÆS OGSÅ: Næstved-borgmester er jublende glad over flytteplaner

Hos Enhedslisten reagerer man ligeledes kraftigt på tallene. Parties Finn Sørensen vil tage de nye oplysninger med, når beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen skal svare på spørgsmål om emnet ved et samråd den 20. oktober.

- Det er en skændsel for vores samfund, som vi kalder et velfærdssamfund, at mennesker, der hænger i så tynd en tråd, skal plages på sådan en måde, siger Finn Sørensen.

I Nordjylland er otte nordjyder døde på knap tre år, mens kommunen har vurderet deres arbejdsevne. Der er tale om tre dødsfald i Aalborg, tre i Frederikshavn og én i henholdvis Thisted og Mariagerfjord Kommune. Rådmand Mai-Britt Iversen er ikke klar over, hvad de tre personer i Aalborg er døde af.


LÆS OGSÅ: Endnu to chefer fyres efter sag om udsatte børn i Odense

LÆS OGSÅ: Rådmand: Slut med at forgylde kommune-bosser

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress