Af - 24/11-16 16:35; Opdateret: 24/11-16 16:57

Verdensberømt dansk Michelin-restaurant får sur smiley og kæmpe bødeVerdensberømt dansk Michelin-restaurant får sur smiley og kæmpe bøde

En af Danmarks fineste restauranter har fået en alvorlig påtale - samt en stor bødestraf - efter besøg fra Fødevarestyrelsen.

Bildstrecke im Grossformat »

Det koster 750 kroner i depositum - pr. gæst - at bestille et bord på den verdensberømte, trestjernede michelin-restaurant Geranium på Østerbro i København. Og det er bare for reservationen - mad- og drikkevarer løber gerne op i et par tusinde (hvis det kan gøre det) pr. kuvert.

LÆS OGSÅ: Tre stjerner til Geranium: Det er guddommeligt stort

Men det betyder ikke nødvendigvis, at det er sikkert at sætte tænderne i den mad, der bliver serveret derinde. Faktisk har det på det seneste været så grelt, at der er blevet sendt en stor bøde afsted til restauranten.

Da Fødevarestyrelsens kontrollører var forbi i slutningen af september i år, resulterede det knap tre timer lange kontrolbesøg således i den hårdest mulige straf, der kan gives: en vred smiley og et bødeforlæg på 20.000 kroner.

Af kontrolrapporten fremgår det blandt andet, at temperaturen i en køledisk, hvor der opbevares ferske skaldyr, er blevet målt til at være for høj. Og det var ikke bare den dag, Fødevarestyrelsen var forbi - i restaurantens egenkontrol stod der nemlig, at problemet havde stået på ‘over en længere periode’, uden der var blevet gjort noget ved det.

LÆS OGSÅ: Her er ALLE de danske Michelin-restauranter

- Vi opfatter det som en skærpende omstændighed … Virksomheden har haft en viden, som man ikke har reageret på, og det siger os, at virksomheden ikke kender til de vigtige temperatur-regler. Virksomheden begyndte først at rette op på forholdene, da vi bad dem om det. Det skulle være sket med det samme, siger sektionsleder i Fødevarestyrelsen Martin Birk Hansen til Ekstra Bladet.

Høje temperaturer var imidlertid ikke det eneste problem, der blev fundet i Geraniums køkken den 29. september. Der var også langt mere beskidt, end hvad man kan og bør forvente af en restaurant af den kaliber.

‘Virksomhedens to kølerum fremstår med sorte, grønne og hvide plamager i vækst på underside af hylder og på emballerede syltede hvidløg og virksomhedens opvasker fremstår med snavs i kanterne og på spulehovedet,’ står der i den tre sider lange rapport.

LÆS OGSÅ: Coop tilbagekalder denne sprut - indeholder dobbelt så meget alkohol som normalt

I en e-mail til Ekstra Bladet lægger stjernekok Rasmus Kofoed og overtjener Søren Ledet sig fladt ned i forhold til Fødevarestyrelsens bemærkninger om de alt for varme skaldyr:

‘Vi har fået en anmærkning for, at temperaturen i vores ene køleboks ikke var tilstrækkelig lav. Det erkender vi, og vi er utrolig kede af, at vi ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme på, at der var problemer med køleboksen. Vi slukkede straks køleboksen og tog en anden og koldere i brug,’ lyder det.

Omkring det beskidte køkken er der imidlertid en vis uenighed:

‘I forhold til de øvrige kritikpunkter, som de nævner i rapporten, er vi på en række punkter uenige i den måde, som styrelsen har vurderet og beskrevet forholdene på. Vi har derfor efter modtagelsen af kontrolrapporten sendt en klage til styrelsen, som vi afventer svar på.’

LÆS OGSÅ: Diarré-udbrud på Novo Nordisk

Fødevarestyrelsen vendte tilbage til Geranium små tre uger senere til et opfølgende besøg, og her var tingene væsentligt forbedrede. Der blev dog ‘kun’ uddelt den næst-gladeste smiley ved dette besøg, som i skrivende stund er det seneste.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress