Af - 12/05-15 08:44

5-årig pige efterladt i børnehave: De ansatte var gået hjem5-årig pige efterladt i børnehave: De ansatte var gået hjem

Repræsentanter fra børnehaven ønsker ikke at udtale sig i sagen, efter den lille pige blev glemt.

storybild

(Billede: Google maps)

Mandag måtte en fortvivlet far ringe til politiet, fordi han ikke kunne komme ind til sin fem år gamle pige, der var låst inde i børnehaven - Børnehuset i Randers.

Personalet havde åbenbart troet, at alle børn var afhentet, hvorfor de var taget hjem og havde låst af. Det skriver Randers Amtsavis.

Faren kunne se sin lille pige gå grædende rundt inde i børnehaven, og politiet måtte tilkalde en børn- og ungevagt fra Randers Kommune, der kunne åbne for børnehaven, så den skræmte pige kunne blive genforenet med sine forældre.

Foreløbigt tyder det på, at børnehavens eget elektroniske system er skyld i den uheldige episode. Her registrerer forældre, hvilke børn der bliver sat af og hentet. En form for ind- og udskrivning af børnene:

- Så en eller anden må have tastet to gange eller i hvert fald gjort, så det så ud som om alle børnene var hentet, selv om den lille pige ikke var hentet. Så personalet låste og gik hjem, uden at tjekke lokalerne, siger vagtchef Peter Hunniche fra Østjyllands Politi.

Den pædagogiske leder Helle Foersom vil ikke udtale sig i sagen, før den er undersøgt til bunds. Formanden for forældrerådet ønsker heller ikke at udtale sig til avisen.

LÆS OGSÅ: TV: Sådan! Kidnappet 3-årig hjælper selv politiet med opklaring

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress