Af - 28/07-16 14:49; Opdateret: 28/07-16 15:33

WOW: Så meget har folk tabt sig af Pokémon GOWOW: Så meget har folk tabt sig af Pokémon GO

Metroxpress-læsere kommer med grunde til, at de elsker Pokémon GO.

Reportage fra da flere Pokémon-jægere fra hele landet var mødt op ved Knuthenborg Slot. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

I går skrev vi i en artikel om en skribent, der slet og ret anbefalede alle Pokémon Go-spillere at slette appen fra deres telefon med det samme. Ganske enkelt fordi, han mener, spillet er en pengemaskine, der intet har med reelle spilfærdigheder at gøre - og fordi det er en tidsrøver ud over alle grænser.

LÆS OGSÅ: Skribent: Derfor skal du slette Pokémon Go med det samme

Her på metroxpress valgte vi derfor at efterlyse jeres grunde til IKKE at droppe den populære app, der har fået over 75 millioner downloads på verdensplan. Der opstod nemlig intet mindre end et ramaskrig i kommentarfeltet, så Pokémon GO fansene har tydeligvis noget på hjerte.

Der er kommer hundredevis af interessante svar fra jer læserne, og herunder bringer vi et udvalg.

Pokémon GO hjælper dem, der har svært ved at komme ud af døren

Lis Thulstrup Larsen
Jeg har været i behandling for depression i 15 år, og har haft svært ved at skulle ud af døren, for f. eks bare at gå en tur. Nu kommer jeg ud og gå mere eller mindre hver dag sammen med min datter på 12. Vi bruger ikke penge på spillet. Den tid vi går, ville jeg have siddet foran en pc hjemme og bare lave ingenting. Så for mit vedkommende har det gjort at jeg er blevet mere aktiv.

Emma Nørgaard
Jeg bruger det som en motivation til at komme ud (social angst) møde andre og få motioneret. Jeg synes som med alt andet at man skal gøre det med måde. Jeg spiller ikke for at "nå langt" eller gennemfører, men fordi jeg synes det gør det lidt sjovere at gå en tur og bliver motiveret til at gå en lidt længere tur med appen. Derudover så kommer jeg i kontakt med andre og komme ud ad døren, hvilket har været en udfordring førhen, men jeg tænker ikke over det i jagten på pokemons.

Jesper Kloster Pedersen
Det kan da godt være at man ikke får noget umiddelbart ud af spillet, men for mange mennesker der har svært ved at komme udenfor og få frisk luft og motion, så er det her spil det bedste der er sket i rigtig lang tid.
Personlig har jeg aldrig kunnet gå rundt i midtbyen grundet ADHD, men hvis jeg har Pokémon Go og noget musik i ørerne kan jeg godt være dernede uden at det stresser mig som det normalt gør. Og jeg er nød til at cykle 5 kilometer for at kunne finde nogen pokémoner.

Du får nye venner med Pokémon GO

Mathias:
Der er ingen grund til at slette det.
1 giver god motion (har selv gået 90km med appen).
2 man møder nye venner, har selv mødt mange jeg ikke kendte før jeg spillede det her, jeg kan også nu bare gå hen til en fremmed at snakke med dem, det kunne jeg ikke få mig selv til at gøre inden spillet kom ud.
3 det et godt tidsfordriv spil, hvis du ikke har noget at lave, venner på ferie osv. Så er spillet godt eftersom det blander motion og social samvær sammen. Ingen grund til at slette spillet

Ditte K
Jeg har købt hus i en lille by og boet her knap 3 måneder, først da pokémon go udkom faldt jeg i snak med folk i byen. Jeg ser unge mennesker gå ude og hygge i grupper, børn unge og voksne mødes om aftenen ved byens 2 pokestops hvor der er lures på. Alle har noget fælles nu at kan falde i snak om, med helt fremmede, det er fantastisk.

Casper Vahlun
Pokemon go er ikke om at være højest i lvl eller have flest.
Grunden til at spillet er blevet så populær er det fællesskab det skaber lige som da pokemon spilende fik et link kabel så man kunne bytte pokemon i børnehaven.
Selv her i Esbjerg har jeg mødt en masse nye venner og gamle venner som jeg ikke har snakket med i mange år. Spillet giver folk mere grund til at komme ud og snakke med andre for at lære af hinanden.
Spilet opfordrer også til at går meget så man kan klække sine æg i lommen.

Kenneth Larsen
Jeg har været ude 4 aftener i træk og spiller i haslev, og jeg har hver aften mødt nye folk, snakkede med flere "fremmede" end jeg har gjort på det sidste år sammenlagt, jeg har udveksler historier, talt om føleser (ja sådan en mand er jeg), byttet telefon numre, talte taktik, hilst på mange, snakkede med fædre, mødre, børn, teenagers, piger, drenge og ældre.
jeg er et socialt menneske, jeg dør lidt indenvendigt af at være uden menneskelig kontakt i længere tid, så det her spil er fantastisk.

Liv Johnsen
Jeg bor i en lille by, hvor jeg ikke kender ret mange. Især ikke på min egen alder (19). Hvilket jeg ikke tvivler på kan ændres! Der skal bare noget til før folk begynder at samle sig. Pokémon GO gav den anledning. Der er det her ene sted i byen hvor der er to Pokestops og det er blevet stedet, hvor nogle af os mødes for at snakke. Mange af de andre havde jeg aldrig set før og nu er vi venner på Facebook, snapchat med mere. For mig er spillet ligegyldigt, men samværet med de andre er fantastisk!

Man kan sagtens styre forbruget af Pokémon GO

Caroline
Jeg kan ikke se nogen grund til at slette appen hvis man fx kun bruger den hvis man keder sig og man får jo motion af at gå rundt og fange pokemons. Jeg kan godt se hvad i mener med at det er spild af tid men ikke hvis man KUN bruger det når man keder sig og man får jo en hyggelig gåtur evt med et par venner.

Emilia Sørensen
Vi har alle tidspunkter i vores hverdag, som vi bruger på tidsfordriv. Nogle bruger tiden på candycrush andre på at sidde bag en skærm og spille lol, eller en af de største Facebook! Vi gør allesammen disse ting når vi keder os og ikke orker så meget. Jeg spiller Pokemon GO når jeg går på arbejde, normalt havde jeg nok bare set ligegyldige videoer på facebook eller bare når jeg keder mig så får jeg lidt frisk luft og møder nye mennesker. Og tænk på fedme epedemien! så er det her en god løsning.

Kaj Wen
Vi bruger alle vores fritid på noget "spild" om det er fjernsyn, læse bøger eller spille ludo. Hvad man vælger at definere som spild af tid er en subjektiv holdning.

Hvis jeg skal slappe af spiller jeg computer eller playstation online med mine kammerater. Dette er nu erstattet af, at vi går rundt sammen og fanger Pokémon i en lille gruppe. Vi griner, taler om alt muligt andet og har det skide skægt.

Jeg har nu gået ca. 15.000 skridt om dagen siden GO, hvor det førhen var på ca. 4000.

Shais Anees
Man skal følge med teknologien dvs. de teknologiske fremskridt, hvor den virtuelle verden og virkelige verden smelter mere og mere sammen til større livsglæde for alle. Teknologien er her for vores egen glæde.

Og 2: man skal følge med moden dvs. hvad der er oppe i tiden fx så man ikke føler sig alene i en så 'individualiseret verden', som vi lever i, i dag hvor der er stor og større og større ensomhed, selvom vi alle har brug for hinanden, måske mere end nogensinde før :)

Dennis Eskesen
Hvorfor slette en app som skaber en masse hygge blandt venner? Vi tog ud 4 mennesker i søndags før vi skulle til Beyonce og gik en tur og snakkede og fangede pokemons imens - plantede os ved dronning louises bro og fangede pokemons istedet for at drikke os fulde i øller - jeg forstår ikke hvad det er vi helt præcist er gået glip af? Vi har alle et arbejde og en masse venner vi passer. Jeg er gamer, og jeg vil da våge at påstå at det er sundere at gå en tur med pokemons end at sidde herhjemme?

Du får virkelig rørt dig med Pokémon GO

Johan Knudsen
Det er da meget simpelt... Pokemon go er den eneste app som for teenagere som mig ud og cykle 50km bare for at åbne et æg. Hvilken anden motions app kan få de fleste teenagere i verden ud og cykle hele dagen? God pokemon jagt!

Laura Skals
I stedet for at sidde fast der hjemme i min sommerferie, har fået en helt masse motion! Jeg har gået rundt i København og set nogle ting jeg ikke havde set før! Jeg føler bestemt ikke jeg taber tid, jo fra Netflix Og så hører jeg en god lydbog imens at jeg er på jagt efter Pikachu

Mike
Tror aldrig jeg har gået så meget rundt og fået frisk luft og sol, mødt nye mennesker som jeg har gjort siden jeg installerede pokemon, har ikke brugt en krone på det, og har snart gået 100 km(94,3km. pt.) med en kammerat hvor vi ellers ville have købt 1,5 liter cola og set en film eller spillet et computer spil i en sofa..
Jeg vil nærmere sige du skal skynde dig at installere spillet hvis du ikke har gjort det endnu..

Sanne Rasmussen
Nu, endelig, efter flere års kamp med at få min søn væk fra computeren og ud i den friske luft. Væk fra sit værelse og væk fra de visuelle venner og bekendte, har jeg nu fået en søn med farve i kinderne, der går sammen med andre rundt i området og fanger pokemon. Skønt med en glad dreng, der kommer hjem og fortæller om alle de steder de har været og om alle de statuer, skulpturer, osv de slet ikke vidste, der var i byen. Så jeg kan kun glædes. Og så har han ikke købt noget til spillet.

...og kan ligefrem tabe dig

Kimmy Porskrog
Spillet har fået mig til at bevæge mig langt mere ud. Jeg har de første 2 uger gået 152 km i spillet, lidt mere reelt. Jeg er en stor mand, så det har resulteret i et vægttab på indtil videre 7 kg (136->129). Det er fedt endelig at have fundet motivationen til motion efter lang revalideringsperiode efter at have fået 2 discus prolaps i ryggen.

Nathalie Andersen
Før jeg hentede pokémon go, var jeg typen der ofte bare endte med at sidde hjemme i sofaen om aftenen og se film. Jeg er også en af de piger som altid har haft svært ved at tabe sig og derfor er en smule overvægtig. Efter at have downloadet pokémon go har jeg gået lige omkring 40km på lidt over en uge og tabt næsten 2kg. Dette spil er for mig meget social, da vi her i Nyk F har en Facebook side, hvor vi planlægger ture i fællesskab, eller mødes oppe i byen ved hollandsgaard.

Janie Jensen
Jeg lider af dårlig ryg og har problemer med at dyrke motion, med pokemon go, bliver jeg faktisk motiveret til at gå rundt, noget jeg ikke gjorde før. Downloadede spillet da der kom til Dk og har tabt mig 5kg uden at føle jeg lavede noget.

Cecilie Larsen
Jeg har altid været en kraftig pige, og har altid været ked af det. Men pokemon go, er min motivation til at gå og cykle en tur! Det er fantastisk for børn og unge som er vant til at sidde inde på et værelse og spille computer dagen lang! Med pokemon go, kommer netop disse børn, ud og får motion, ved at jagte de små dyr. Jeg selv har tabt 3 kg på de 2 uger jeg har spillet det! Så man må sige at det har effekt!

Pokémon GO samler familien

Louise
Jeg synes ærlig talt ikke, at Pokemon go er mere vanedannende end så mange andre spil på tlf/iPad/tablet. Jeg har det ikke selv, men resten af min familie har det. Jeg nyder faktisk, at mine drenge for en gang skyld gerne vil gå en tur eller med mig ud og købe ind (mere eller mindre nærværende indrømmer jeg gerne, men jeg kan stadig føre en samtale med dem, og det er bedre end ingenting). Det har været et velkomment afbræk i en sommerferie i Danmark fyldt med blandet vejr.

Benjamin August-Wagner
I dag var jeg med min kone og datter i den lokale park på legepladsen. Aldrig har jeg set så mange aktive mennesker der, som i grupper gik rundt og hyggede fra sted til sted. Byens seværdigheder summede også af liv.
Man skal selvfølgelig spille med måde, men det er positivt at spillet får mennesker ud i den rigtige verden. Også dem der måske har en tendens til at sidde meget foran computeren og fjernsynet.

Anna
Pokémon Go har givet mig en mulighed for at få kvalitetstid med min lillebror. Min lillebror og jeg er meget forskellige mennesker, han er 11 og jeg er 18, men lige når det gælder Pokémon Go der klikker vi. Jeg er 90'er barn og alle der er født i 90'erne ved at Pokémon var det helt store dengang, bare med Pokémon kort. Nu er det "in" igen og det er jo helt fantastisk! Det med at man skal gå lange distancer og at man faktisk kommer ud og ser omgivelserne er kun godt. Det er tid, men ikke spildt.

Lars Celius Pedersen
Jeg har et par drenge på 6 der elsker at gå rundt og fange Pokemons. For dem handler det på ingen måde om at have fanget dem alle, men om at bare fange dem der er. De bliver glade og stolte hvis de finder en de ikke har fanget før, men det betyder ikke noget hvis det er den samme de fanger rigtig mange gange.
Det bedste er at de får motion og glæde ud af appen og når de så kommer hjem kan de SAGTENS lade min telefon være og så f.eks lege med LEGO i stedet.

Margit Leikow
Fordi: Jeg får motion og frisk luft.
Jeg taber mig, bliver social og opdager pludselig mange seværdigheder. Jeg hygger med min datter og vi har noget til fælles.
Jeg er 50 og min datter 19 år og nu får vi gået mange ture sammen og får snakket på en anden måde end vi har gjort længe.
Og jeg bestemmer selv om jeg vil bruge penge eller ej på spillet.

Tusind tak for alle jeres svar.

LÆS OGSÅ: Denne nye app løser det største problem ved Pokémon GO

LÆS OGSÅ: Nordjylland: Pokémon GO kørte på trafikdræbts mobiltelefon

LÆS OGSÅ: Babyboom i Pokémon-navne: Her er de mest populære

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress