Af Bo Norström Weile - 24/09-15 07:16

Mange danskere lider af svær lungelidelse uden at vide detMange danskere lider af svær lungelidelse uden at vide det

Lungelidelsen KOL er mere udbredt, end vi aner. Også på hospitalerne. Det viser en undersøgelse lavet på Aalborg Universitetshospital, hvor 200 akut indlagte patienter har fået testet deres lungefunktion.

storybild

(Billede: Polfoto/Arkiv)

Flere end hver fjerde er inviteret til yderligere undersøgelser, oplyser DR Nordjylland.

- Vi har begrundet mistanke om, at de kan have KOL i en eller anden grad, fortæller overlæge Ulla Møller Weinreich fra sygehusets lungemedicinske afdeling.

Undersøgelsen blev lavet for at få et billede af, hvor mange patienter, der reelt lider af KOL. Mange har nemlig lidelsen uden at vide det - ifølge Lungeforeningen flere end 200.000 på landsplan.

LÆS OGSÅ: Vi lever længere - men med dårligere helbred

I både Næstved og Odense er lavet tilsvarende undersøgelser som i Aalborg, og undersøgelserne bekræfter lægernes formodninger: Antallet af KOL-ramte er større end antaget.Patienterne i Aalborg vil som sagt blive undersøgt grundigere og KOL-patienter vil blive behandlet.

- Det er oplagt, når de alligevel er hos os, siger Ulla Møller Weinreich til DR Nordjylland.

Hun er klar over, at det er et etisk spørgsmål, om folk generelt skal påduttes screening for KOL.

- Men for mig er der ingen tvivl. Det er vigtigt at få en diagnose tidligt, og for samfundet er der mange penge at spare, hvis vi stopper sygdommen tidligt, siger overlægen.

LÆS OGSÅ: Lungeforening ser gerne pengegaver for rygestop

LÆS OGSÅ: DF vil bekæmpe KOL med national lungeplan

Lungeforeningen bakker op om Ulla Møller Weinreichs tanker. Ifølge kommunikationschef Birgitte Lenstrup bør der laves en national forpligtende indsats på at stille lungediagnoser tidligere end i dag.

I dag anbefales man at få tjekket sin lungefunktion, hvis man er ældre end 40 år og er ryger eller tidligere ryger.

LÆS OGSÅ: Ramt af KOL: Alice kan ikke gå tre meter og snakke samtidig

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress