Af Lars Dinesen - 06/10-15 07:14; Opdateret: 06/10-15 10:56

Sover du med kæledyret? Det skal du videSover du med kæledyret? Det skal du vide

Næsten halvdelen af danskerne med kæledyr lader "Fido" sove blandt dyner og puder i sengen frem for på gulvet.

Bildstrecke im Grossformat »

Putter du med en lodden hale eller plyssede poter om natten?

Næsten halvdelen af de danskere, der har et kæledyr, inviterer dem altid eller nogle gange med op i sengen, når det er godnat-tid. Det viser en meningsmåling lavet af Wilke for Ritzau Fokus.

Men selvom det kan være hyggeligt at vågne op med familiens firbenede ven, så kan det også være en helbredsrisiko at gnide sig op ad et dyr natten lang.

- Der er en vis risiko for at blive smittet med forskellige sygdomme, hvis man sover med kæledyret, siger Lene Boysen, der er specialdyrlæge i hudsygdomme hos hund og kat.

LÆS OGSÅ: Disse hvalpe koster 100.000 kroner stykket

Hun forklarer, at dyr blandt andet kan smitte mennesker med ringorm, skab, lopper og flere bakterier, eksempelvis E. coli. Derfor er det også vigtigt at vaske fingre, efter man har rørt ved kæledyret og eventuelt bruge håndsprit, hvis dyret har en infektion. Man skal heller ikke lade hunden slikke sig i ansigtet.

Lene Boysen fraråder, at man tager kæledyret med sig i seng. I stedet skal man lade dyret sove på gulvet i et andet rum - mange mennesker er nemlig allergiske, og derfor kan det være for tæt kontakt, hvis dyret ligger lige neden for sengen i samme rum.

Men noget du ikke behøver at bekymre dig om, er din søvnrytme. For vågner du flere gange om natten, fordi hunden gør eller katten kradser, er det ikke noget, der nødvendigvis går ud over din søvn. Det forklarer Torben Jager Petersen, der er ikke-medicinsk søvnspecialist og leder af ScanSleep.

LÆS OGSÅ: Kæmpekat får Dyreværnet til at råbe op - stop overfodring af kæledyr

- Det betyder ikke noget, at man vågner op kort tid om natten, hvis man bare sover videre igen. Selvfølgelig får man flere opvågninger, hvis man har flere hunde i sengen, så alt med måde, siger han til Ritzau Fokus.

De mange opvågninger eller kæledyr, der vil ind og ud af soveværelset, kan dog blive et problem, hvis du i forvejen er sårbar på din søvn. Mange vælger at tage dyret med i seng, fordi de på den måde slipper for at skulle stå op og lukke dem ind eller ud.

- Så får du en lille forstyrrelse hele tiden, og dyret kan blive afhængig af at ligge i sengen. På den lange bane er det bedre at tage kampen op og få den vænnet til ikke at være i sengen, siger han.

LÆS OGSÅ: TV: Ung flygtning bærer sin hundehvalp 500 km i favnen

I stedet skal kæledyret sove på gulvet med døren på klem, så den selv kan gå ind og ud om natten uden at vække dig. Hvis du vil vænne dit dyr af med at sove i sengen tager det ifølge Torben Jager Petersen blot tre nætter, hvis man er konsekvent.


LÆS OGSÅ: TV: Nuttet trend kan være livsfarligt for dit kæledyr

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress