Af - 16/11-16 22:58

Frygter katastrofen: Én død høne koster Danmark et tocifret millionbeløbFrygter katastrofen: Én død høne koster Danmark et tocifret millionbeløb

Hvis blot en enkelt høne hos en af landets mange både private og kommercielle fjerkræavlere bliver smittet med fugleinfluenza, bliver der lukket ned for hele den danske fjerkræ-eksport, advarer Fødevarestyrelsen.

storybild

Fødevarestyrelsen har indtil videre (16. november 2016) konstateret syv tilfælde af fugle smittet med fugleinfluenza i Danmark. (Foto: Mathias Christensen/Scanpix 2016) (Billede: Mathias Christensen)

Hvis en af fru Jensens fem hobby-høns bliver smittet med fugleinfluenza, kommer det til at koste et stort millionbeløb for hele den danske eksport af fjerkræ.


Sådan lyder det fra Fødevarestyrelsen, der indtil videre har konstateret syv tilfælde af fugleinfluenza i Danmark blandt måger, ænder og svaner.

LÆS OGSÅ: Nu rammer fugleinfluenzaen også Fyn

Frygten er, at smitten breder sig til en af de cirka 80.000 danskere, der holder høns som hobby derhjemme, eller de 1.274 kommercielle avlere af fjerkræ. Det vil nemlig udløse et øjeblikkeligt stop for eksporten. Derfor har styrelsen indskærpet, at fjerkræ skal holdes indenfor, så de ikke kan blive smittet fra vilde fugle.

- Vi gør alt hvad vi kan for at nå ud til alle. Budskabet er meget klart: Får man syge høns i sit hønsehold, skal man kontakte sin dyrlæge, siger Maren Johansen, veterinærchef i Fødevarestyrelsen.

LÆS OGSÅ: Fugleinfluenzaen er nu også nået til Jylland

Professor Lars Erik Larsen fra DTU, formand for en ekspertgruppe, der overvåger situationen, er det især hos hobby-avlerne, at man lige nu frygter, at smitten rammer.

- De danske producenter er er meget opmærksomme på at beskytte besætningerne mod sygdom. Det er værre med hobby-avleren, som har 10 høns og måske ikke er så opmærksom på, at det er lige så alvorligt, hvis en af hans høns bliver smittet, siger han.

LÆS OGSÅ: 300.000 æg i Danmark destrueres af frygt for fugleinfluenza

I Det Danske Fjerkræråd anslår sektorchef Jørgen Nyberg Larsen, at det mindst vil koste et tocifret millionbeløb, hvis der bliver fundet en død høne i Danmark.
- Og hvis det er tæt på et slagteri eller et rugeri, så snakker vi formentlig et trecifret millionbeløb. Bare en forkert død høne, så rammer det os hårdt, siger han.

Fødevarestyrelsen opdaterer løbende et kort over antallet af smittetilfælde i Danmark.

Hos hobby-avlerne undrer det Finn Jensen, formand for Dansk Fjerkræ Forum, at alles øjne er rettet mod netop dem, da smittefaren er langt større hos blandt andre industrien.

- Der er meget fokus på os hobby-avlere. Vi overholder reglerne og holder vores fjerkræ indenfor, men risikoen for smitte er meget, meget lille. Der burde i mine øjne være meget mere fokus på, at fugleinfluenza også smitter ved transport. Det er den helt store risiko, siger han.

LÆS OGSÅ: Fugleinfluenzaen rykker tættere på Danmark

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress