Af - 17/05-15 21:24

Thornings mand taler ud om ægteskabetThornings mand taler ud om ægteskabet

Den danske statsminister tog til England for at støtte sin mand i hans valgkamp, men tjenesten bliver ikke gengældt, fastslår han.

storybild

Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kinnock. (Billede: Polfoto/arkiv)

Helle Thorning-Schmidt (S) tog turen til England for at støtte sin mand på valgdagen, da han fornylig blev valgt ind i det britiske parlament.

Men den danske statsminister skal ikke forvente samme slags støtte. Det fortæller Stephen Kinnock i et stort interview med The Guardian.

- Nej, det vil jeg ikke, lyder det kontante svar på spørgsmålet om, hvorvidt han vil bidrage til hustruens kampagne, inden han fortsætter.

- Vi vil være i kontakt det meste af tiden, og jeg kommer til at give hende al den moralske støtte, som jeg kan.. Jeg ønsker hende det bedste i valgkampen.

LÆS OGSÅ: Stephen Kinnock stormer ind i det britiske parlament

Parret mødtes i 1992 og blev gift fire år senere, da de begge boede i Bruxelles. Men i 2005 flyttede Helle Thorning-Schmidt tilbage til Danmark, og siden da har ægteparret levet i hvert deres land.

Som The Guardian-journalisten så rigtigt påpeger, har det ført til spekulationer i Danmark om, at Stephen Kinnock er homoseksuel, eller at han bliver boende i Storbritannien for at undgå at betale dansk skat? Til det lyder svaret:

- Nogle gange dikterer omstændighederne, hvordan du skal leve dit liv. Så er du nødt til at gå på kompromis og leve ud fra det. Det har Helle og jeg altid gjort, og det har fungeret for os, lyder det fra Stephen Kinnock, der dog afslører, at parret skal på ferie sammen med deres børn til juli.

LÆS OGSÅ: Sandheden bag verdenskendt Thorning-selfie: Han møvede sig ind

Stephen Kinnock understreger også - ikke overraskende - at han bliver boende i England.

- Jeg vil leve som alle andre parlamentsmedlemmer. I Westminister til torsdag og i min valgkreds i weekenderne. Sådan vil jeg leve mit liv.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress