Af - 07/05-15 16:33

OH NO! Hovednavn aflyser stor dansk festivalOH NO! Hovednavn aflyser stor dansk festival

Sam Smith, der er et af hovednavnene til årets NorthSide festival, aflyser alle koncerter i maj og juni.

storybild

(Billede: Polfoto)

Den engelske sanger Sam Smith skal opereres på stemmebåndet og aflyser derfor alle sine koncerter i maj og juni - inklusiv NorthSide Festival, det skriver NorthSide på deres hjemmeside.

I slutningen af april pådrog Sam Smith sig en overanstrengelse af stemmebåndene, der forårsagede blødninger, og han blev derfor nødt til at aflyse en stribe australske koncerter for at hvile stemmen.

Efterfølgende rejste sangeren til USA for at opsøge en specialist, der nu har anbefalet en operation, der betyder, at Sam Smith ikke må synge før tidligst til juli.

Sam Smith aflyser koncerter.

Aflysningerne har allerede påvirket koncerter i Australien, Japan og Filippinerne og kommer nu også til at påvirke USA og store dele af Europa inklusive hjemlandet England og altså også NorthSide.

– Vi er helt utroligt kede af, at Sam Smith ikke når at blive rask inden koncerten på NorthSide. Det er meget ærgerligt, men da hans helbred trods alt er det vigtigste, så har vi fuld forståelse for, at han bliver nødt at aflyse, siger talsmand for NorthSide, John Fogde.

Nu leder NorthSide efter en erstatning til programmet.

LÆS OGSÅ: Northside-koncert i fare: Sam Smiths sygdom ligner den der ødelagde Adeles live-karriere

LÆS OGSÅ: KLUMME: Velkommen til hipster Grøn Koncert

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress