Af Lars Dinesen - 11/11-15 15:09

Skatteministeren beskylder Tesla for at omgå ny afgiftSkatteministeren beskylder Tesla for at omgå ny afgift

Tesla har angiveligt købt 2500 nummerplader for at undgå afgifter. Nu går skatteministeren ind i sagen.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Meyer Kenneth)

Fra 1. januar begynder indfasningen af elbiler i registreringsafgiften. Det rammer især fabrikanten Tesla, som sælger de dyreste modeller.

Noget tyder på, at Tesla angiveligt har købt 2500 nummerplader allerede nu. Det vil give bilisterne mulighed for at købe en Tesla på samme gunstige vilkår, som gælder i dag. Det skriver TV2.

LÆS OGSÅ: Claus Hjort: Fuld afgift for elbiler i 2020

LÆS OGSÅ: Elbiler koster statskassen 165.000 kr. per styk

Teslas angivelige forsøg på at omgå afgiften kan koste statskassen op mod en milliard kroner. Derfor vil skatteminister Karsten Lauritzen (V) undersøge sagen.

- Jeg er ikke sikker på, det er biler, der befinder sig i landet, og derfor tyder det på, at det er omgåelse af reglerne. Noget tyder på, at nogen hamstrer. Jeg synes ikke det er fair, at det går ud over danskerne, og derfor bliver vi nødt til at overveje at gribe ind, siger Karsten Lauritzen til TV 2.

Karsten Lauritzen har orienteret Folketingets skatteudvalg om sagen, som nu skal drøftes med partierne, der står bag afgiftsfratagelsen - Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

LÆS OGSÅ: Tesla sender gratis luksus-taxa på gaden i Aarhus

Den påståede hamstring benægtes dog af Tesla, som ikke genkender skatteministerens udlægning af sagen.

– Jeg kan slet ikke genkende skatteministerens tal. Vi har ikke indregistreret så mange biler, siger Teslas kommunikationschef, Esben Pedersen, til TV2.

LÆS OGSÅ: Firma tester el-varebiler i København

Indfasningen af registreringsafgiften betyder, at Tesla S P85D, som i dag koster 875.000 kroner, næste år vil koste 1.522.400 kroner inklusiv registreringsafgift på 683.100 kroner. Det er en stigning på 81 procent.

LÆS OGSÅ: Tesla lancerer ny epokegørende batteri-teknik

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress