Afsløring: Livsfarlige doser listeria i din fiskAfsløring: Livsfarlige doser listeria i din fisk

Der er fundet listeria i livsfarlige doser i fisk i danske supermarkeder. Folkesundheden er i fare, advarer DTU Fødevareinstituttet.

storybild

(Billede: Google)

Det er ikke kun i rullepølse fra Jørn A. Rullepølser - og andre typer kødpålæg - at der kan være livsfarlige listeria-doser.

Metroxpress kan nu afsløre, at der kan være farlig listeria-hellefisk ude i de danske supermarkeder.

LÆS OGSÅ: Listeria-ramt fiskefabrik stopper produktion

LÆS OGSÅ: Netto og Føtex i stor tilbagetrækning af fisk

Mandag købte avisen 46 forskellige slags spiseklart fisk – hellefisk, ørred og laks - i en række supermarkeder.

Vi bad det akkrediterede laboratorium ALS Denmark teste dem for den lisvarlige listeria-bakterie.

LÆS OGSÅ: Firma har elite-smiley trods to tidligere listeria-skandaler

Fredag eftermiddag var resultatet klart.

- En type hellefisk fra Hjerting Laks – købt i Føtex - indeholdt 68 gange højere koncentrationer listeria end det tilladte.

En anden type hellefisk – købt i Netto – indholdt 14 gange højere koncentrationer listeria end det tilladte.

LÆS OGSÅ: Plejehjem og firmaer serverede bevidst livsfarlig rullepølse

Der er tale om:

Princip Røget Hellefisk. LOT: 465224. Solgt i Føtex. Mindst holdbar til: 02.09.2014

Og

Hjerting Røget Hellefisk. LOT: 439216. Solgt i Netto. Mindst holdbar til: 28.08.2014

Seks andre slags fisk indeholdt listeria i ufarlige mængder.


I de øvrige 38 typer fisk var der intet listeria.

- Grænseværdien er på 100 cfu/g og er der et kimtal på 6.840 cfu/g bør produktet med det samme trækkes tilbage fra hylderne, for det er kritisk højt, og der kan være en risiko for folkesundheden, advarer Paw Dalgaard, Professor ved DTU Fødevareinstituttet.

LÆS OGSÅ: Kødpålæg kan have smittet mindst otte personer mere

Han sagde, at Fødevarestyrelsen omgående måtte underrettes, men det var allerede sket kort tid forinden, og fredag kl. 16 besøgte Fødevarestyrelsens Rejsehold fabrikken i Esbjerg.

- Det kan tyde på, at producenten ikke har gjort, hvad der skal til for at hæmme væksten af listeria monocytogenes i produktet, vurderer Dalgaard.

LÆS OGSÅ: Liste: De værste danske fødevareskandaler

Der er før fundet listeria i fisk fra virksomheden, hvilket har ført til tilbagetrækninger, men Valerie Burnett, kvalitetschef i Hjerting Fisk, afviser, at der skulle være et problem.


Fiskene er fra Hjerting Laks i Esbjerg.

- I har i nogle prøver konstateret en overskridelse af grænseværdien for listeria, siger Christoph Kjærgaard, direktør i Hjerting Laks.

- Vi er kede af situationen og meget overraskede - og tilbagekalder derfor ikke bare de to partier, men alt hvad der ligger på hylderne, siger han.

Netto og Føtex fjerner fredag eftermiddag fiskene fra butikkerne.

- Baseret på den laboratorierapport, vi har fået fra metroxpress, gennemfører vi lige en tilbagetrækning af de pågældende produkter fra alle Føtex- og Netto-butikker, siger Mads Hvitved Grand, Dansk Supermarked.

Chefen for Fødevarestyrelsens Rejsehold Michael Rosenmark oplyser kl. 18 til metroxpress, at hans medarbejdere stadig er tilstede i Hjersing Laks, hvor de er ved at tage listeriaprøver.

- Resultatet er klart om nogle dage. Det er dygtige folk fra Rejseholdet i Aarhus, der er kørt til Esbjerg, hvor der bliver gennemført et meget grundigt tilsyn, lover han.

Fredag aften har Hjerting Fisk valgt at trække følgende tre produkter tilbage:

Hjerting Røget Hellefisk i 75 grams-pakninger. (solgt i Netto, DøgnNetto og Salling)

Princip Røget Hellefisk i 125 grams pakning (solgt i Bilka, Føtex, Føtex Food og Salling.)

Irmas Udvalgte Hellefisk i 100 gramspakninger (Solgt i Irma)

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress