Af Bo Norström Weile - 25/05-15 07:50

68-årig mand sigtet for drab på sin hustru68-årig mand sigtet for drab på sin hustru

Den 63-årige kvinde skulle være blevet dræbt i parrets hjem i Stenløse.

storybild

En 68-årig mand fra Stenløse er søndag aften blevet sigtet for drab på sin 63-årige hustru, oplyser Nordsjællands Politi til Ritzau.

Manden skal efter planen fremstilles i grundlovsforhør mandag formiddag.

- Vi får en anmeldelse fra en person, som oplyser, at han er på vej til at begå selvmord oppe i Hundested, og han nævner i den forbindelse, at årsagen er, at han har slået sin kone ihjel, og at hun skulle befinde sig på hjemmeadressen, siger vagtchef Peter Olesen.

LÆS OGSÅ: Mormor anklaget for mord: Tvang barnebarn til at løbe sig ihjel

Politiet får herefter fat i manden ved havnen i Hundested og anholder ham "uden dramatik". Samtidig bliver der sendt en patrulje til adressen i Stenløse, hvor man finder den livløse kvinde, der efterfølgende bliver konstateret død af en læge.

Politiet ønsker endnu ikke at oplyse, hvordan kvinden er blevet dræbt, og man er tidligt mandag morgen i færd med at afhøre den drabsmistænkte.

- Omstændighederne bag drabet kommer formentlig først efter grundlovsforhøret. Lige nu skal han også lige have lov til at forklare sig, og vi skal være sikre på, at det er ham, der har gjort det, siger Peter Olesen.

LÆS OGSÅ: Afgørende gennembrud i 24 år gammelt mord-mysterie

LÆS OGSÅ: Anholdt for mord: 16-årig dreng amok over snap

Der er blevet sikret spor fra gerningsstedet, mens der også søges efter spor på strækningen mellem Stenløse og Hundested, hvor den 68-årige kørte i bil, inden han kontaktede ordensmagten.

De pårørende er blevet underrettet i sagen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress