Af - 04/08-16 17:24

10 dårlige vaner som faktisk kan være gode for dig10 dårlige vaner som faktisk kan være gode for dig

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Bildstrecke im Grossformat »

Kilde: Ny undersøgelse, som YouGov har lavet for metroxpress. Det har været muligt at vælge flere svarmuligheder.

Det kan være svært at vænne sig af med en dårlig vane, men måske behøver du slet ikke at bekæmpe den. Der er nemlig flere dårlige vaner, som faktisk kan være sunde, så længe de ikke praktiseres i ekstrem grad.

Det skriver Independent, som har udarbejdet en liste med dårlige - men sunde - vaner.

Udskyde gøremål


Nogen kalder det dovenskab, andre undskylder det med, at de har for travlt. I hvert fald er der nok flere, der har det med at udsætte ting.

Professor og forfatter Adam Grant forklarer, at vi nogle gange kan blive klogere af at udsætte ting. Ifølge forfatteren giver du dig selv en chance for at udvikle på dine idéer, og det øger kreativiteten.

Bide negle


Med nedbidte negle kan det være svært at hive splinter ud uden hjælp fra en pincet, men faktisk er der er også fordele ved at bide negle.

Et nyere studie fandt frem til, at de børn, der bed negle eller suttede på tommelfinger, var i mindre risiko for at udvikle allergier.

Kommer for sent


Er du typen, der altid kommer for sent ud af døren? Endelig kan du begynde at se det som en fordel.

Folk, der kommer for sent, har det nemlig med at håbe og forvente det bedste.

Mange af de mennesker, der ofte kommer for sent, har en tendens til at være både optimistiske og urealistiske, og dette påvirker deres opfattelse af tid . De tror vitterligt, ​​at de kan løbe en tur, afhente deres tøj på renseriet, købe dagligvarer og aflevere børnene i skole på bare én time.
Det siger Diana DeLonzor, der er forfatter til bogen "Kom aldrig for sent igen" ("Never Be Late Again") ifølge Independent.

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: Disse to vaner kan ødelægge dit forhold

Brokker sig


"Hvorfor er vores kantineordning ikke bedre?" "Der er altid så rodet på mit badeværelse".

Brokkende mennesker kan være uudholdelige at høre på, men de folk, der brokker sig, er faktisk mere glade end andre.

En nyere udenlandsk undersøgelse viser, ifølge Independent, at hvis du brokker dig for at opnå et bestemt resultat, så er du mere glad end dem, der ikke gør.

Tygger tyggegummi


Der er godt nyt til dig, der har behov for at tygge tyggegummi HELE TIDEN.

Tidligere forskning tyder nemlig på, at det er antistressende at tygge tyggegummi, og at det virker opkvikkende på dit humør.

Faktisk går en undersøgelse så langt som til at fastslå, at dem, der tygger tyggegummi, klarer sig bedre i intelligenstests, end de mennesker, der ikke har den vane

LÆS OGSÅ: Test: Er du morgenfrisk eller natteravn?

Rod


Kender du et rodehoved, så har du måske lagt mærke til, at vedkommende har et stærkt gåpåmod. Forskning tyder nemlig på, at folk, der roder, er mere målsætningsorienteret. De er nemlig motiverede til at søge orden andre steder.

Dagdrømmer


Mister du engang i mellem koncentrationen, fordi dine tanker flyver hen på andre mere interessante og rare ting? Det viser sig faktisk at være ganske gavnligt for din kreativitet og produktivitet, hvis du sommetider dagdrømmer. I hvert fald hvis man skal tro et nyere studie, skriver Independent.

Eksempelvis viste et studie, som blev gengivet i "The Harvard Business Review", at hvis du giver din tanker fri snor i 12 minutter om dagen, mens du arbejder på en krævende opgave, så vil dagdrømmeriet hjælpe dig til at blive bedre til at se løsningerne.

Fyldord


Du har sikkert en ven, der er virkelig langsom til at nå frem til sin pointe, fordi han propper alle sine sætninger med fyldord.

Men ifølge Independent viser et nyt studie, at fyldordene hjælper dine modtagere til bedre at forstå, hvad du siger.

LÆS OGSÅ: Disse pengevaner kan tømme dine lommer


LÆS OGSÅ: Hold sommerpause uden at miste formen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress