Af - 21/08-15 13:39

Nu giver denne kommune gratis prævention til ungeNu giver denne kommune gratis prævention til unge

Alle under 25 år i Herning Kommune har nu gratis adgang til prævention i en ny forsøgsordning.

Bildstrecke im Grossformat »
1. Kondomet skal bæres under hele den seksuelle akt, da smitte med eksempelvis klamydia kan ske ved gensidig berøring af partnerens kønsorgan. Et studie publiceret i 'Contraception Journal' viste, at kun 59 procent af mændene havde kondom på under hele samlejet, hvis de dyrkede sex med en, der brugte p-piller. 2. Kom glidecreme på kondomet – både udvendigt og indvendigt. Ifølge Buzzfeed bliver følelsen bedre og slid på kondomet mindskes. 3. Drop olier, hvis du bruger almindelige latex-kondomer. Diverse olier som kokus – og massageolie kan ødelægge kondomet. Hold dig derfor til vandbaseret smørelse. 4. Husk at tjekke udløbsdatoen. Mange kondomer holder i et par år, mens nogle tilsat glidecreme eller sæddræbende creme har en kortere levetid. 5. Vent med at tage kondomet på før at lemmet et erigeret helt. På den måde sidder kondomet optimalt under samlejet. 6. Giv plads i toppen af kondomet til udløsning. Ifølge netdoktor skal du ved kondomer med reservoir (den lille dut øverst på kondomet) forsigtigt trykke reservoiret fladt (lufttomt), inden du ruller kondomet på. Det sikrer at sæd ikke løber ned af siden ved udløsning. 7. Husk nu at vende kondomet rigtigt - det kan kun rulle på den ene vej. Test eventuelt ved at rulle få millimeter i hånden, inden du sætter det på. Hvis du vender det forkert og forsøger at sætte det på, så skift det ud, da der allerede her kan være kommet præ-sperm på kondomet, der derfor ikke længere er sikkert. 8. Når du åbner for et kondom, skal du rive forsigtigt i hjørnet af pakken, så du ikke beskadiger selve kondomet og ødelægger dets beskyttelse. 9. Vent ikke for længe med at tage kondomet af efter udløsning. Når penis bliver slap og mindre, risikerer du at spilde den opsamlede sæd. 10. Stil dig ikke tilfreds med det første kondom, du prøver. Der findes utallige variationer af farver og former, som måske kan bidrage til fornøjelsen. 11. Sørg for at du bruger den rigtige størrelse. Hvis kondomet ikke sidder til og bevæger sig rundt under samleje, er det nok for stort. Sidder det derimod så stramt, at det brister, er det for småt. 12. Du har formentlig ikke brug for sæddræbende creme (nonoxynol-9). Ifølge verdenssundhedsorganisationen, WHO, er der intet bevis for, at kondomer med sæddræbende creme er mere effektive. 13. Hav altid kondomet tæt på, når forspillet begynder – det øger chancen for at den efterfølgende påsætning af kondomet ikke opleves som en uvelkommen pause midt i al det sjove. 14. Brug også kondom under oralsex. I princippet kan både klamydia, syfilis og gonoré smitte ved oralsex, men selvom sandsynligheden meget lille ifølge Netdoktor. 15. Skift kondom når du skifter – ja – hul. Hvis du under samme samleje skifter mellem vaginal sex, analsex eller oralsex, skal du skifte kondom for hvert skift for at sikre mod sexsygdomme. 16. Aftal med din faste partner, hvornår i er klar til at droppe kondomet. Først når du er helt sikker på, at din partner – måske efter en test – ikke har en seksuel overført sygdom og ikke har andre partnere, kan i droppe kondomet. 17. Kvindelige kondomer er også en mulighed og kan give lidt afveksling. Det såkaldte femidom beskytter mod graviditet ved at dække indersiden af skeden. Ligesom kondomet er det et lugtfrit engangshylster, der er behandlet med sæddræbende creme. 18. Brug aldrig to kondomer på én gang. Det øger ikke beskyttelsen. Tværtimod øges risikoen for at kondomet brister. 19. Hvis det klør og kradser, når du bruger kondom, skal du ikke bare fortsætte. Du har måske latex-allergi og kan derfor ikke bruge de almindelige kondomer. Men fortvivl ikke. Nogle få kondomer er fremstillet af polyurethan, der er et plastmateriale. Det er ikke nær så elastisk som latex, men giver den samme beskyttelse imod graviditet og sexsygdomme. 

Unge under 25 år i Herning Kommune har nu gratis adgang til prævention. Det gælder også unge, der studerer eller arbejder inden for den midtjyske kommunegrænse.

Det er kommunens forebyggelsesudvalg, der - indtil videre i to år - vil forsøge at begrænse antallet af unge, der får enten abort eller kønssygdomme.

For at få hjælp til præventionen kræver kommunen dog, at de unge møder op til rådgivning, fortæller Karlo Brondbjerg, formand for Forebyggelsesudvalget i Herning Kommune, til metroxpress.

- Vi tilbyder dem en samtale, og derefter er det en lægefaglig vurdering, hvilken prævention der er optimal, og den samtale kommer man ikke forbi, siger han og fortæller om en af grundene til, at kommunen vælger at bruger 150.000 kroner om året på dette tiltag.

LÆS OGSÅ: - Hvorfor skal jeg forsvare, at jeg ikke spiser p-piller?

- Antallet af aborter er ikke i en positiv kurve i kommunen, så det her er en måde at gå ind i kampen på, siger Karlo Brondbjerg.

I Halsnæs Kommune har unge siden august 2014 kvit og frit fået tilbudt prævention.

LÆS OGSÅ: Ung kvindes sjove kondom-foto storhitter

Også her er abortfrekvensen høj, ligesom der er en overrepræsentation af unge mødre. Hvert år bliver 50 kvinder under 25 år mødre - og hver fjerde af dem ender som en sag i forvaltningen.

Kommunerne Helsingør og Frederiksberg overvejer at kopiere ordningen.

LÆS OGSÅ: Unge frygter 'Roskildesyge': Flere testes for kønssygdomme

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress