Af - 08/10-15 13:22

Børnepsykolog: Så stor er lærervikarens film-fejlBørnepsykolog: Så stor er lærervikarens film-fejl

Film gør et voldsomt indtryk på børn, så det var uhensigtsmæssigt, at en nu bortvist lærervikar viste en krigsfilm for en fjerdeklasse, fortæller psykolog.

Bildstrecke im Grossformat »

Det er ikke uden grund, at en lærervikar har mistet sit job på en skole i Nordjylland efter at have vist en barsk krigsfilm for børn i fjerdeklasse.

For ifølge en børnepsykolog er det en meget voldsom oplevelse for en lille dreng eller pige at se så voldsomme scener som de, der er i filmen 'Savior' fra 1998, der handler om en lejesoldat under borgerkrigen i Jugoslavien. I filmen er der blandt andet scener med drab på børn og etnisk udrensning.

Billeder fra filmen 'Savior'

LÆS OGSÅ: Suzanne Bjerrehuus: Den lærervikar skal ikke være blandt børn

- Der er en grund til, at der er filmcensur. Al erfaring viser, at børn er letpåvirkelige og bliver utrygge ved voldsomme begivenheder, siger børnepsykolog Litte Frehr og fortsætter:

- Der sker det for yngre børn, at det gør et voldsomt indtryk på dem. De bliver bekymret for, om sådan noget kan ske for dem – om krigen kommer her.

Flere børn har angiveligt fået mareridt efter at have set filmen i tirsdags. Og mareridtene kan komme igen, lyder det fra psykologen, der er tidligere observatør i flygtningelejre på Balkan.

LÆS OGSÅ: Lærervikar bortvist: Nordjyske elever får psykologhjælp efter denne film

- Det er ikke utænkeligt, at nogle af børnene fortsat kan få mareridt. Det kan tage én, to eller tre aftener, så det er ikke noget, der giver varige skader, hvis forældrene taler med børnene om det.

Børnepsykologen siger dog samtidig, at det er vigtigt ikke at skærme børnene fra virkeligheden. Men voldsomme billeder fra film og tv kræver hjælp fra en voksen til at bearbejde.

LÆS OGSÅ: Lærervikar sendte nøgensnaps til elever og tegnede på penis

- Derfor anbefaler psykologer også, at børn – hvis de ser tv-avis – gør det med forældre, så de kan hjælpe med at reetablere børnenes tryghedsfølelse, som kan blive rystet. I den her sammenhæng er en lærervikar ikke en tilstrækkelig tryghedsfigur, siger Litte Frehr.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress