Af - 22/12-16 06:34

Dansker fik kørt ben over af tog og krævede 12 millionerDansker fik kørt ben over af tog og krævede 12 millioner

En 46-årig mand krævede 12.4 millioner af tre forsikringsselskaber efter et tog havde kørt hans ben af. De blev frikendt, da han før havde fået millioner for en mistet arm

storybild

(Billede: Latvian Railways)

Den 10. December fik en 44-årig dansker kørt sin fod af et tog i Letland.

Umiddelbart lyder det tragisk, men en videoptagelse viser, at manden - der bar hovedtelefoner - elv lagde sig med den ene fod hen over jernbanesvællen et par hundrede meter fra en lettisk station og ventede på, at toget fræsede benet af.

Danskeren har nu tabt en gigantisk sag mod forsikringsselskaberne Tryg,
TopDanmark og Gjensidige Forsikring i Glostrup Ret. Her havde manden krævet 12,4 millioner kroner for sit mistede ben.

‘Retten har også lagt afgørende vægt på, at forklaringen om baggrunden for hans færden den dag var helt utroværdig og både fremstod som konstrueret til lejligheden, og løbende også under forklaringen i retten syntes at blive tilpasset. Hertil kommer de særdeles påfaldende forhold omkring forsikringerne og forsikringspræmierne,’ lyder dommen.

Sagen er nærmest som et filmmanuskript, hvor manden – der er på førtidspension – bruger 55.000 kroner om året på forsikringer. Tilbage i 2000 fik han ni millioner kroner, efter han mistede en arm i en rundsav.

Advokat Jesper Ravn, der førte sagen for to af selskaberne, forklarer:

»I de mere end 20 år, hvor jeg har arbejdet med erstatnings- og forsikringsret, har jeg aldrig set noget lignende. Og jeg har ellers set lidt af hvert. Det, retten lægger vægt på, er, at manden ikke kan komme med en sammenhængende plausibel forklaring for, hvorfor han befandt sig på en jernbaneskinne,« siger partner Jesper Ravn fra Kennedys Law.

Hos TopDanmark skriver kommunikationschef Jens Langergaard:

- Det er en enestående og meget speciel skadesag. Vi noterer os med tilfredshed byrettens afgørelse, skriver han.

Statskassen blev dømt til at betale 618.000 kroner i sagsomkostninger.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress