Af - 15/04-16 08:40

Hun kysser med Anthon fra Citybois - i sine teksterHun kysser med Anthon fra Citybois - i sine tekster

- 13-årige Jasmin Thomsen bruger timevis på at skrive fanfiktion om Citybois

Bildstrecke im Grossformat »

Han smilede tilbage og kom så tættere på. Jeres læber mødtes og så sprang alle dine følelser ud. Han havde bløde læber. Det var et blidt og romantisk kys

Sådan skriver 13-årige Jasmin Thomsen i sin fanfiktion “Mig og Anthon”, der er blevet læst af over 30.000 personer.

- Man kan godt fantasere om, at det er én selv. Det er lidt som en drøm. Men jeg har ikke prøvet at kysse i virkeligheden, siger Jasmin Thomsen til metroxpress.

Unge piger skriver lange fiktionstekster om deres idoler på internettet. Fanfiktion hedder fænomenet, der er eksploderet efter internettets ankomst. Det startede med at fans digtede videre ud fra bøger og film som for eksempel Twilight og Harry Potter, men nu bliver der også skrevet historier om popstjerner som Justin Bieber, One Direction og Citybois.

LÆS OGSÅ: Citybois er stadig brandvarme: Sådan overtager de Nik & Jays plads

Han kiggede ned på din mund. Du vidste godt, hvad det betød. Han kiggede på dig igen. Du nikkede stille og smilte

- Jeg skriver mest om kærlighed og at være forelsket. Og mest om Anthon, siger Jasmin Thomsen.

Hun går i 7. klasse, og læser fanfiktion hver dag. Selv bruger hun cirka fire timer om ugen på at skrive. Sådan har det været det sidste år.

- Jeg har altid godt kunnet lide at læse og skrive. Dansk er mit yndlingsfag, siger Jasmin Thomsen.

LÆS OGSÅ: Citybois afslører: Det her musik hører vi selv

Sara Ejersbo Frederiksen har skrevet bogen “Alt om fanfiktion”. Hun fortæller, at fanfiktion er et internationalt fænomen, der hovedsageligt skrives af piger. Og de gør sig meget umage.

- Skribenterne går op i, hvordan det skrives. Der er mange dygtige og meget fantasi, siger Sara Ejersbo Frederiksen.

På internetportalerne bruger skribenterne også meget tid på at læse og kommentere hinandens tekster.

- Det er en ny måde at være fan på, det giver en helt ny dimension, siger Sara Ejersbo Frederiksen.

Fanfiktion skrives blandt andet på internetportalerne wattpad.com og movellas.dk.

LÆS OGSÅ: TV: Nye 'X Factor'-stjerner sammenligner sig selv med Citybois

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress