Af - 29/08-16 14:35

Politiet beder om hjælp: Vi kan ikke finde MichaelPolitiet beder om hjælp: Vi kan ikke finde Michael

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser den 63-årige Michael Nielsen, der forsvandt sidste onsdag og ikke er set siden.

storybild

Midt-og Vestjyllands Politi har siden onsdag i sidste uge efterlyst den 63-årige Michael Nielsen fra Nykøbing Mors. Michael Nielsen blev for 2,5 år siden hjerneskadet under en arbejdsulykke. Han forsvandt onsdag aften fra Rehabiliteringscenter Strandgården, hvor han bor. (Billede: Privatfoto/ Midt-og Vestjyllands Politi )

Midt- og Vestjyllands Politi har siden onsdag i sidste uge efterlyst en hjerneskadet mand, der er bortgået fra institution i Nykøbing Mors.

Ifølge TV Midtvest er der tale om den 63-årige Michael Nielsen, der er tidligere landmand. For 2,5 år siden kom han ud for en arbejdsulykke, som gjorde ham hjerneskadet.

Siden ulykken har Michael Nielsen boet på rehabiliteringscentret i Nykøbing, hvor han ofte går ture sammen med personalet eller sine gæster. Onsdag forlod han centret på egen hånd og er ikke set siden. Familien er bekymret.

- Han er godt gående, idet han træner en del. Men bliver han træt eller har lægger sig, kommer han ikke op igen. Han bliver meget let overstimuleret og sker det, kan han ikke rejse sig, medmindre han får hvilet inden. Og han har sandsynligvis heller ikke fået hverken mad eller drikke, siger Michael Nielsens datter, Mia Mejlby Nielsen, til TV Midtvest.

I lørdags var hun sammen med familie, venner og frivillige ude på en større eftersøgnings-aktion, hvor de finkæmmede områder, hvor Michael Nielsen muligvis kunne befinde sig. Ifølge datteren har hendes far mistet sin korttidshukommelse, og sommetider vender han mentalt tilbage til livet som landmand.

- Han har måske bestemt sig for, at han skal med ud og høste, passe køer eller køre traktor. Derfor har vi været ude og afsøge nærliggende gårde, for det er vores teori, at han er kommet tilbage på de tanker igen, siger Mia Mejlby Nielsen til TV Midtvest

Eftersøgningen bar dog desværre ikke frugt. Hos Midt- og Vestjyllands Politi oplyser kommunikatiomnsrådgiver Jeannette Bylov over for metroxpress, at Michael Nielsen endnu ikke er fundet.

Eventuelle oplysninger og tips om Michael Nielsen kan gives til politiet på telefonnummer 114.

Signalement af Michael Nielsen:

- 63 år gammel
- Beskrives som 185 cm.
- almindelig bygning, kort gråt hår.
- Bærer institutionsarmbånd.
- Iført blå sweatshirt med lynlås (som billede), mørkeblå joggingbukser.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress