Af - 14/11-16 07:28

Børneafdeling på asylcenter er 'så farlig som et bandefængsel'Børneafdeling på asylcenter er 'så farlig som et bandefængsel'

Knivstikkerier, vold og trusler præger en afdeling på Danmarks største asylcenter, hvor tre ud af fire asylbørn er på alkohol eller stoffer.

storybild

Arkivfoto af Center Sandholm. (Billede: Scanpix/Bent k Rasmussen)

Knivstikkerier, vold og trusler præger en afdeling på Danmarks største asylcenter, hvor tre ud af fire asylbørn er på alkohol eller stoffer.

Det viser en rapport fra Arbejdstilsynet om Asylcenter Sandholms afdeling for uledsagede mindreårige flygtningebørn, som Radio24syv har fået aktindsigt i. Rapporten er afsluttet 3. september i år.

- Den her børneasylafdeling svarer meget godt til en bandeafdeling i et fængsel, siger Fængselsforbundets formand Kim Østerbye til Radio24syv efter at have læst rapporten.

LÆS OGSÅ: Palæstinenser skrev støtteerklæring til IS efter overfald

Både Kim Østerbye, formanden for Foreningen for døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge samt formanden for Socialpædagogernes Landsforbund kalder overfor Radio24syv afdelingen for ”uforsvarlig”.

Asylcenter Sandholms afdeling for uledsagede mindreårige flygtningebørn huser de mest utilpassede asylbørn i Danmark. Den blev oprettet, fordi gruppen gav for store udfordringer på landets almindelige børneasylcentre. Der bor omkring 30 drenge fra Nordafrika på 16-17 år, der alle udviser det, Røde Kors, som driver asylcentret, kalder ”udpræget gaderelateret adfærd”.

LÆS OGSÅ: Palæstinenser forsøgte at dræbe betjent i Sandholm

Det betyder, at asyldrengene har levet på gaden i Marokko og Europa - nogle af dem siden de var 9 år. At de fleste er skadede på grund af omsorgssvigt. At flere har været udsat for menneskehandel og misbrug. At mange er kriminelle og har været eller er involverede i narkokriminalitet. At 3 ud af 4 ifølge aktindsigten er misbrugere og afhængige af enten hash, piller, alkohol eller stoffer, der kan sniffes. Og at de opfører sig truende og voldeligt, kaster med stole, borde og kaffekander, går truende tæt på personalet og siger ting til personalet som ”I skal ikke vide jer sikre”, ”Jeg smadrer det hele” eller ”Jeg brænder det hele ned”.

LÆS OGSÅ: Knivstikker afviser at han sympatiserer med Islamisk Stat

Alt det kan man læse i rapporten fra Arbejdstilsynet. Den beskriver også, at hverdagen på asylafdelingen er præget af konflikter. Mere end hver anden dag er der ”større” konflikter mellem drengene eller mellem drengene og de ansatte, hvor de ansatte ”Er helt oppe på tåspidserne” og i mange tilfælde trykker alarm for at få assistance fra politiet.

Personalet skal også tilkalde politiet, hvis de har mistanke og stoffer eller våben på afdelingen. De må ikke selv visitere asyldrengene, selvom der i første halvdel af 2016 var flere episoder, hvor drengene brugte knive eller sakse som stikvåben mod hinanden eller andre beboere på Center Sandholm.

LÆS OGSÅ: Betjent i Sandholm: Han ville skære min hals over

Fem gange det seneste halvandet år er en ansat kommet til skade. En fik taget kvælertag, en anden fik et spark i ansigtet en tredje en albue i brystet. De to sidste blev ramt af knytnæveslag, da de prøvede at stoppe slåskampe. Den ene episode beskrives i rapporten. Her besvimer den ansatte efter ”et voldsomt slag i højre side af hovedet af en knytnæve fra en person, der hopper ned fra et bord” og bliver hentet af en ambulance. En måned senere, hvoraf den ansatte har været sygemeldt en del af tiden, sover den ansatte stadig dårligt, har ondt i nakken og dunken bag øjnene.

Arbejdstilsynet konkluderer i rapporten, at de vurderer, at arbejdet med asyldrengene 'udsætter de ansatte for en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko'.

LÆS OGSÅ: Direktør: Politi købte ulovlig limousinekørsel til asylsøgere

Fængselsbetjentenes formand Kim Østerbye ville stærkt fraråde sine betjente at søge arbejde i afdelingen:

- Med det trusselniveau, der er, og den vold, der er udøvet mod pædagogerne, ville det være fuldstændigt uforsvarligt. Hvis mine betjente blev bedt om at arbejde der, ville jeg gå i skarp dialog med ministeren om at få det stoppet, siger han til Radio24syv, og tilføjer:

- Jeg synes, at Udlændingestyrelsen og Røde Kors svigter både de unge mænd og det personale, de sætter til at løse opgaven.

LÆS OGSÅ: Løve og kranie kendetegner mistænkt fra drab i Sandholm

Hans udtalelser bakkes op af Søren Skjødt, formand for Foreningen for døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge, FADD. Sammenlignet med døgninstitutioner for udsatte unge i Danmark er Sandholm-afdelingen i hans øjne ”meget, meget voldsom”:

- Ud fra de beskrevne forhold synes jeg ikke, at vi kan lægge hverken børn eller personale til. Hvis jeg hørte de beskrivelser af en døgninstitution i Danmark, ville jeg forvente, at der var lavet en akut indsats overfor stedet, siger han til Radio24syv.

LÆS OGSÅ: Politiet efterforsker mistænkeligt dødsfald i Sandholmlejren

En stor andel af personalet på børneasylafdelingen er vikarer. De fleste fastansatte er ifølge Røde Kors uddannet socialpædagoger. Formanden for Socialpædagogernes Landsforbund, Benny Andersen, er bekymret for sine medlemmer på afdelingen:

- Med den viden jeg har om stedet, er det her noget af det sværeste socialpædagogiske arbejde, man kan blive udsat for. Jeg mener, det kan være farligt for personalet at arbejde på den her afdeling. De her drenge burde samles i små grupper på 3 eller 4 på mindre boenheder, hvis vi som socialpædagoger skal skabe resultater, siger han til Radio24syv.

LÆS OGSÅ: Politiet efterlyste 25-årig autistisk syrer: Nu er han fundet

Benny Andersen vil nu tage kontakt til tillidsmanden på Center Sandholm.

Tillidsmanden har ikke ønsket at tale med Radio24syv. Men funktionsleder for Center Sandholm, Jannich Bisp, siger til Radio24syv, at han og medarbejderne på afdelingen ikke betragter arbejdet på afdelingen som farligt:

- Jeg skal ikke gøre mig til dommer over andres vurdering af sikkerheden på afdelingen. Men jeg har aldrig oplevet en medarbejder, der er kommet til mig og har sagt, at de mente afdelingen var farlig at arbejde i.

LÆS OGSÅ: Hver fjerde på tålt ophold forsvundet fra myndighederne

Stort set ingen af flygtningedrengene opnår asyl i Danmark eller andre EU-lande. De rakker rundt i Europa og bor skiftevis på gaden, hos bekendte eller på asylcentre i forskellige lande. Mange forsvinder pludselig fra Sandholmlejren og de unge er kun på asylcentret i gennemsnit tre måneder.

LÆS OGSÅ: Ombudsmand: Sag om tålt ophold bør prøves ved retten

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress