Af - 05/04-16 14:25; Opdateret: 05/04-16 14:49

Mange kvinder kender ikke deres eget underlivMange kvinder kender ikke deres eget underliv

Årsagen til, at 100.000 kvinder ikke kan opnå orgasme under samleje, kan skyldes, at de ikke aner, hvordan de ser ud forneden. Et stort problem, mener eksperter.

storybild

Kvinders manglende kendskab til deres eget underliv kan hænge sammen med, at flere end 100.000 danske kvinder ikke kan opnå orgasmer under samleje med deres faste partner. (Billede: Polfoto/Arkiv)

Mange danske kvinder kender ikke deres eget underliv. Det er et stort problem og kan være årsag, at flere end 100.000 danske kvinder ifølge en ny undersøgelse meget sjældent eller aldrig opnår orgasme under samleje med en fast partner. Det fortæller to eksperter fra landets førende sexlogiske klinikker til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Kvinder søger ikke lægehjælp for orgasme-problemer

- Vi oplever, at rigtig mange kvinder ikke har den basale viden om, hvordan deres kønsorgan er opbygget. Mænd har siden de var små drenge haft deres penis i hånden, når de skulle tisse og på den måde opbygget et godt kendskab til den. Det har kvinder ikke, så for mange er det et fremmed organ, siger Sarah Wåhlin-Jacobsen, der er læge på Sexologisk Klinik i Region Hovedstaden.

Sarah Wåhlin-Jacobsen påpeger, at mange kvinder er for uoplyste og ikke aner, hvor stort klitorisorganet reelt er. Det kan i sidste ende resultere i, at de ikke ved, hvordan de skal gebærde sig i forhold til at opnå klimaks under samleje:

- I skolens seksualundervisning er klitorisorganet illustreret med en ærteformet dims lige over urinrøret, og det giver et skævt billede af, hvordan det i virkeligheden ser ud. Lidt groft sagt kan man sige, at det kun er toppen af isbjerget. Hele klitorisorganet er ti centimeter langt og sidder inde i kroppen og kan derfor stimuleres både indefra og udefra omkring, siger hun.

LÆS OGSÅ: For mange orgasmer kan ødelægge dit forhold

På Ambulatorium for Sexologi på Aalborg Psykiatrisk Universitetshospital genkender man tendensen med kvindelige patienter, der ikke har det fornødne kendskab til, hvordan deres underliv er opbygget.

- Hvis man spørger kvinder, om de har taget et spejl og nærstuderet, hvordan de ser ud forneden, svarer rigtig mange: nej, hvorfor skulle jeg dog det. Og det kan vi mærke hos flere personer i de patientgrupper, vi taler med. De ved simpelthen ikke, hvordan deres skede er opbygget, siger psykolog Lea Treebak Jensen, som undrer sig over, at mange kvinder ikke interesserer sig mere for, hvordan deres krop ser ud.

LÆS OGSÅ: Unge kvinder tror sex skal være smertefuldt

LÆS OGSÅ: Katrines sygdom giver hende smerter under sex

Samtidig påpeger Lea Treebak Jensen en dybt forankret kønsforskel, som påviser noget skam forbundet med kvinder, deres underliv og deres seksualitet.

- Nogle undersøgelser, af hvordan man samtaler med spædbørn i forbindelse med bleskift, viser, hvordan man hos drenge sagtens kan sige: nej, sikke en fin lille tissemand du har, imens man med piger aldrig ville sige, sikke nogle fine skamlæber du har, du ser dejlig ud, det skal du nok blive glad for. Det bliver ikke italesat på samme måde, så der er helt sikkert noget med sproget, også selvom vi ikke er klar over det, der er med til at fastholde disse stereotyper, siger Lea Treebak Jensen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress