Af - 19/05-16 14:20

Vil du tabe dig? Så skal dit liv se sådan ud - altidVil du tabe dig? Så skal dit liv se sådan ud - altid

Du taber dig kun midlertidigt, hvis du går på slankekur. Til gengæld nedsætter du din forbrænding i årevis og risikerer at ende med at veje mere, end du gjorde til at starte med

Bildstrecke im Grossformat »

Antalle af overvægtige danske børn og unge er tredoblet de seneste 30 år, og selv om mange har været på slankekur og har tabt sig, har det indtil nu været umuligt for dem at holde en lav vægt.

Faktisk er det generelt kun fem procent af alle, der taber sig, som har held til at holde vægttabet.

Forklaringen kan ifølge et nyt amerikansk studie blandt andet være, at streng diæt og hård motion nok medfører et umiddelbart vægttab, men at alle kiloene vender tilbage, fordi vægttabet får kroppens forbrænding til at falde. Når din forbrænding bliver lavere, skal du spise meget mindre for ikke at tage på, men du er stadig lige så sulten.

LÆS OGSÅ: Danske teenagere er europas mindst overvægtige

Man har indtil for nogle år siden troet, at forbrændingen stabiliserer sig igen efter et vægttab, men det nye studie peger på, at det ikke er tilfældet.

Deltagerne i studiet havde seks år efter deres vægttab stadig en markant lavere forbrænding, også selv om de havde taget på igen og vejede mere eller det samme, som før de tabte sig.

Men selv om ethvert vægttab over tre til fire kilo er ensbetydende med, at forbrændingen bliver nedsat, så kan det lade sig gøre leve på en måde, så man ikke behøver være sulten resten af livet.

Det fortæller overlæge på Holbæk Sygehus, Jens- Christian Holm, der er manden bag en vægtplan, som har hjulpet flere tusinde overvægtige børn og unge mellem tre og 22 år til både at tabe sig og fastholde vægttabet:

LÆS OGSÅ: Tynde danske teenagere er europamestre i slankekure

"Kroppen går i gang med at holde på fedtet, så snart man har tabt sig mere end tre til fire kilo. Vores plan består af 15-20 simple ændringer, som handler om kost og livsstilsforandringer - uanset hvor mange kilo, man har tabt. Et af budskaberne er, at man aldrig skal være sulten efter, at man har spist."

Se, hvordan en skræddersyet plan til at knække koden for hver enkel overvægtig fra overlæge, Jens- Christian Holm, kan se ud, øverst i artiklen.

Det er vigtigt at huske, at planen ikke er en kur, der kun skal følges i et stykke tid, indtil man har tabt sig. Planen skal i stedet ses som en måde, dit liv skal se ud på for altid, hvis du vil undgå at tage på igen.

Har du haft problemer med at holde vægten efter et vægttab? Så vil vi rigtigt gerne tale med dig på metroxpress? Skriv en mail til journalist Cordelia Weber på cweber@mx.dk.

LÆS OGSÅ: Forskning: Derfor skal du ikke gå på slankekur

"Jeg ved godt, at jeg skal passe på resten af mit liv"

36-årige Kim Bille tabte 93 kilo i det danske tv-program "Ekstremt Fed" og halverede dermed sin kropsvægt. I takt med, at vægttabet skred frem blev Kim mere og mere begejstret for motion, og det er ifølge ham selv en stor del af forklaringen på, at han kunne holde sin nye lave vægt.

“Jeg dyrkede omkring ti timers hård motion om ugen, så selv om jeg øgede mit indtag efter programmet, tog jeg ikke på.”

Men for to år siden blev Kim syg, og han var pludselig ude af stand til at motionere.

“Jeg tog omkring 20 kilo på, fordi jeg ikke begyndte at spise tilsvarende mindre, men det lykkedes mig at holde vægtøgningen på det niveau, fordi jeg stadig var påpasselig med, hvad jeg spiste”.

Kim Bille kan godt genkende, at det kræver arbejde at vedligeholde et stort vægttab, og han ved, at han skal holde øje med, hvad han spiser, resten af livet.

“Jeg er rask igen i dag, og nu vil jeg gerne af med de sidste 20 kilo. Derfor er jeg tilbage dertil, hvor jeg vejer min mad, og jeg skal også igang med at motionere igen.”

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress