Af Lars Dinesen - 25/06-15 07:27

Brand ved plejehjem på Fyn var sandsynligvis påsatBrand ved plejehjem på Fyn var sandsynligvis påsat

Politiet måtte evakuere ældre beboere på et plejehjem i Odense på grund af røg i bygningen.

En brand og kraftig røgudvikling fik natten til torsdag politiet til midlertidigt at evakuere alle beboere på et plejehjem i Odense.

Ingen kom til skade i forbindelse med branden, som sandsynligvis var påsat. Mistanken bestyrkes af, at der nogle timer tidligere blev anmeldt en tilsvarende brand i en container ved en virksomhed få kilometer fra plejehjemmet.

Branden ved plejehjemmet brød også ud i en container, som stod op ad bygningen.

- Umiddelbart var der ikke materialer i containere, som kunne selvantænde. Så den er formentlig påsat, siger vagtchef Kim Munksgaard til Ritzau.

LÆS OGSÅ: Røveri på massageklinik: Ansatte blev bundet med strips

Plejehjemmet, der ligger på Østerdalen 2 i Odense S, har plads til 64 beboere.

Alle er nu tilbage på plejehjemmet, men fem-seks af beboerne er blevet flyttet til andre afdelinger.

Det var en af de ansatte, der lugtede røg i bygningen og ringede 112 kort efter klokken 01.

LÆS OGSÅ: Tre unge er fængslet for groft hjemmerøveri

- Røgen var kommet ind gennem et vindue, der stod på klem. Desuden havde varmeudviklingen knust en rude i stueetagen, fortæller Kim Munksgaard.

To betjente samt beboere og personalet på plejehjemmet er blevet undersøgt for røgforgiftning, men ingen er kommet noget til.

LÆS OGSÅ: Lastbil brager ind i bom: Tunnel er lukket

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress