Af - 06/05-15 08:20

Far kæmper for sin datter: Så syg blev Astrid efter HPV-vaccineFar kæmper for sin datter: Så syg blev Astrid efter HPV-vaccine

Kampen mod systemet er den værste, fortæller Karsten Bækgaard, hvis datter blev alvorligt syg efter en HPV-vaccine. Familien har taget sagen i egen hånd.

Bildstrecke im Grossformat »

På få måneder gik hun fra at være elitedanseren, der rejste verden rundt og strøg gennem skolen, til at have kroniske smerter, en hjerneskade, immundefekt og sidde i rullestol.

Efter 21-årige Astrid Bækgaard Thorsen fik en HPV-vaccine som 15-årig gik det nemlig helt galt.

Hun har siden lidt af en kronisk hovedpine, svimmelhed og træthed. Hendes forældre kæmper en intens kamp for at få hende i bedring – og for at få systemet til at indse, at det skyldes HPV-vaccinen. Det fortæller hendes far, Karsten Bækgaard.

- En ting er, at hun er syg. Det er hård og træls, og det er ikke alle nætter, man sover lige godt. Men kampen med sundhedssystemet, den trækker for alvor tænder ud, siger han.

LÆS OGSÅ: Offentlig sundhedsportal henviser til farlig læge

Det seneste halvandet år har han sammen med andre forældre til piger, der oplever voldsomme bivirkninger, forsøgt at råbe sundhedssystemet op.

- Vi troede i starten, naive som vi var, at det var fordi, de ikke vidste det. Men sådan er det ikke. Ingen gør noget. Det er uhyggeligt, siger han.

LÆS OGSÅ: Sundhedsminister: Oprydning i Sundhedsstyrelsen igangsat

Karsten Bækgaard fortæller, at familien har opgivet behandlingen i det danske sundhedsvæsen. I stedet har de nu brugt flere hundrede tusinde kroner på behandling i udlandet og hos private klinikker herhjemme i løbet af det seneste halvandet år.

- Vi blev sendt fra Herodes til Pilatus, og ingen vidste, hvad de skulle gøre. Så vi har sammen med andre forældre i samme situation undersøgt mulighederne. Nu kan vi se sporadiske bedringer. Men hun har stadigvæk voldsomme smerter, siger han og forklarer, at familiens kamp aldrig stopper.

-Men man kan jo svømme langt, når man kan se land.

LÆS OGSÅ: Ny sag: Sundhedsstyrelsen suspenderer fynsk psykiater

LÆS OGSÅ: Læger advarer: Frygter bivirkninger ved HPV-vaccine

LÆS OGSÅ: Ny vaccine giver bedre beskyttelse mod livmoderhalskræft

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress