Af Marc Nicholas Thygesen - 22/05-15 14:42; Opdateret: 22/05-15 15:08

Politi: Bandefolk slog offer med lægtehammerPoliti: Bandefolk slog offer med lægtehammer

Dommer i Glostrup fængsler tre fra Satudarah for voldsomt overfald og afpresning.

storybild

(Billede: Polfoto/KHAN TARIQ MIKKEL)

En mand, der åbenbart skyldte penge, er blevet tævet med en lægtehammer af tre mænd fra bandemiljøet.

LÆS OGSÅ: Politi finder narkolager i Nakskov: To er anholdt

Overfaldet er sket nær Bagsværd Sø, mener Københavns Vestegns Politi, der har anholdt og sigtet tre mænd i sagen.

Fredag har en dommer ved Retten i Glostrup besluttet at varetægtsfængsle de tre mænd for fire uger.

LÆS OGSÅ: Naboer: Vi vil ikke ha’ den lufthavn

De sigtes for særlig farlig vold, ulovlig frihedsberøvelse og afpresning, oplyser politiet på Twitter.

Offeret er en yngre mand, har politiet oplyst ifølge ekstrabladet.dk.

De tre nu fængslede er fra miljøet omkring rockerklubben Satudarah, skriver bladet.

LÆS OGSÅ: Brian Sandberg smidt ud af Bandidos

Den unge mand blev lokket til et møde ved Bagsværd Sø, men det udviklede sig angiveligt til en grov forbrydelse.

- Sagen handler sandsynligvis om uafklaret gæld i en eller anden form, udtaler efterforskningschef Lau Thygesen til ekstrabladet.dk.

Politiet pågreb de tre nu fængslede ved et pizzeria ved Høje Gladsaxe.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress