19/11-15 16:19

Løkke besøger EuropolLøkke besøger Europol

Danmarks statsminister besøger Holland, hvor han blandt andet vil orientere sig om Europols arbejde.

storybild

(Billede: Davali Philip)

I starten af november var direktøren for Europol-samarbejdet, Robert Wainwright, på besøg i Danmark.

På onsdag er rollerne byttet om, når Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), tager til Haag, hvor Europols hovedkvarter er.

Ud over besøget i Europols hovedkvarter vil statsministeren også diskutere aktuelle europapolitiske spørgsmål med Hollands premierminister Mark Rutte i lyset af landets kommende EU-formandskab, skriver statsministeriet.

Under besøget i Europols hovedkvarter vil statsministeren have lejlighed til at orientere sig om Europols arbejde og mødes med Europols danske forbindelsesofficerer.

Inden længe skal danskerne stemme om landets deltagelse i det internationale politisamarbejde Europol. Det sker den 3. december, hvor Danmark stemmer om, hvorvidt vi skal omdanne EU-retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Ja-partierne dækker over Venstre, Socialdemokraterne, Konservative, SF, Radikale og Alternativet. På nej-siden finder man altså Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

LÆS OGSÅ: Europol: Vi er ikke Europas FBI

LÆS OGSÅ: Efterforsker: Europol opklarer ikke børneporno

LÆS OGSÅ: EL: Retsforbeholdet sikrer danskere mod ulovlig aflytning

LÆS OGSÅ: Europolchef: Et nej sender Danmark ud i kulden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress