Af - 31/03-16 08:27

Dejlig varme på vej: Så lækkert begynder aprilDejlig varme på vej: Så lækkert begynder april

De kommende dage byder på solskin til det meste af landet, lyder det fra DMI.

Bildstrecke im Grossformat »

Den nye måned lover godt.

Når danskerne går på weekend i morgen er det med udsigt til herlige solskinsdage, så der bliver rig mulighed for at lufte solbrillerne og indtage forårsluften.

Allerede i dag vil solen dominere i det meste af landet.

- Det bliver forholdsvist pænt med sol til alle i perioder, men der kan komme enkelte byger med størst risiko i den sydvestlige del af landet, siger meteorolog hos DMI Henning Gisselø til metroxpress.

- I morgen ser det endnu bedre ud, fortsætter han.

- Der kommer en del sol, som vil dominere. Vi får ti grader, solskin og ikke så meget vind. Det kan sagtens opfattes som en forårsdag, siger meteorologen.

LÆS OGSÅ: Påske-sol: Så varm bliver den sidste feriedag

Om lørdagen skruer vejrguderne op for varmen.

- Det bliver en tand varmere med 12 til 13 generelt i hele landet, siger Henning Gisselø.

Varmen bliver hængende over Danmark på søndag, men meteorologen fortæller, at skyer trænger sig på. Således indledes den nye uge med regnvejr mandag og tirsdag, lyder prognosen.

LÆS OGSÅ: Kølig luft driver gæk med påskevejret

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress