Af - 09/11-15 15:05; Opdateret: 09/11-15 15:21

Mohammed reddede kvinde fra at blive tæsket ihjel med jernstangMohammed reddede kvinde fra at blive tæsket ihjel med jernstang

21-årige Mohammed Ahmed har fået en dusør af Nordsjællands Politi for sit heltemod, efter han risikerede sit eget liv for at redde en kvindes.

storybild

Mohammed Ahmad går til daglig på CBS. (Privatfoto)

Hvordan ville du reagere, hvis du kom kørende på en øde vej, og så en galning tæve en kvinde med en jernstang?

Ville du blive grebet af frygt og tænke på selv at komme væk, eller ville du risikere dit eget liv for at redde kvinden?

For 21-årige Mohammed Ahmed var svaret simpelt, da han en sen aften kom kørende på Nordvej i Helsingør, og så det mareridtsagtige scenarie.

LÆS OGSÅ: Jette udlover 20.000 kroner til den der finder hendes hund i live

En kvinde lå livløs på asfalten, mens en en rasende mand slog hende i hovedet med en tung jernstang igen og igen. Den unge mand vidste, at hun med stor sikkerhed ville dø, hvis der ikke blev grebet ind.

- Han stod bare og fyrede jernstangen ned i hovedet og i ansigtet på kvinden. Så jeg nåede ikke at tænkte så meget. Jeg trak bare håndbremsen på bilen og løb mod dem. Der jeg kom derhen hørte jeg ham råbe, du fortjener det, du fortjener det, mens han slog igen og igen. Jeg greb fat rundt om ham og løftede ham væk fra den stakkels kvinde. Så råbte jeg til ham, at han bare skulle blive stående og forholde sig helt i ro," siger Mohammed til lokalavisen.dk.

LÆS OGSÅ: Dansk teenager reddede kvindes liv: Nu hyldes han med dusør

Ifølge Mohammed Ahmed, som er fra Helsingør, kunne man slet ikke se kvindens ansigt, som var slået til ukendelighed og fyldt med blod.

Men på grund af hans heltemod overlevede hun, og gerningsmanden er nu i fængsel for grov vold.

Fredag fik Mohammed overrakt en dusør hos Nordsjællands Politi, som desuden gav ham pæne ord med på vejen.

LÆS OGSÅ: Familie i chok over mystisk forbrydelse: Hvem har stjålet vores datters lig?

- Det er din indsats, som har stoppet hændelsen og gjort, at det ikke endte fatalt. Tusind tak for din hjælp. Du kan godt være stolt', sagde politiet ifølge lokalavisen.dk.

LÆS OGSÅ: Bager udlover dusør: Find min gummiring

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress