15/07-15 08:17

Stor forskel på sygedagpenge i kommunerStor forskel på sygedagpenge i kommuner

Det er ikke ligegyldigt, hvor i landet du bor, hvis du bliver syg.

storybild

Kommunerne er nemlig uenige om, hvordan de skal bruge reglerne fra den næsten et år gamle reform af sygedagpenge. Det viser seneste tal fra jobindsats.dk, skriver Avisen.dk.

Ser man for eksempel på landets to største kommuner, tildeler Aarhus fire gange så mange jobafklaringsforløb til sine borgere som København.

Forskellene ligger nærmere bestemt i det nye såkaldte 'jobafklaringsforløb'. Her får en sygemeldt sygedagpenge svarende til kontanthjælp i stedet for almindelige sygedagpenge. En forskel på cirka 7.000 kroner om måneden for en ikke-forsørger.

LÆS OGSÅ: Færre danskere er på langvarig offentlig forsørgelse

- Kommunerne har uden tvivl et stort arbejde med at indfase sygedagpengereformen. Det er dog vores erfaring, at der stadig er en pæn stor variation i kommunernes anvendelse af de nye regler.

Det er et problem for borgernes retssikkerhed, at man ikke bliver behandlet ens i alle kommuner, siger Ulrik Steen, regionssocialoverlæge i Region Midtjylland, til Avisen.dk. Han understreger, at reglerne stadig er ganske nye.

En sygemeldt skal i jobafklaringsforløb efter 26 uger, hvis man stadig er syg, og ens almindelige sygedagpenge ikke kan forlænges.

Københavns Kommune havde i maj måned 280 borgere i jobafklaringsforløb. Det tal ville vokse til 1.120 københavnere, hvis hovedstaden gjorde, som Aarhus Kommune gør.

I Aarhus klør man sig i håret over kommunernes forskellige brug af reglerne. En forskel, som man har fulgt nøje med i, siden jobafklaringsforløbene blev indført i sommeren 2014.

- I Aarhus Kommune benchmarker (sammenligner, red.) vi os selv med blandt andre København. Men kort fortalt kan vi ikke forklare forskellen. I Aarhus var vi opmærksomme på at komme med på reformen helt fra start. Og vi mener, vi bruger reglerne om jobafklaring, som vi skal, siger Lene Frost, konstitueret jobcenterchef i Aarhus Kommune.

LÆS OGSÅ: A-kasser slår alarm: Nyuddannede snydes for dagpenge

I fagforbundet 3F mener man, at nogle kommuner er for tilbageholdende med at give sygemeldte jobafklaringsforløb. I stedet lukker kommunen kassen i og melder den syge rask i utide.

- Vi ser en tendens til, at mange raskmeldes for tidligt i stedet for at komme i et jobafklaringsforløb. I de tilfælde mister sygemeldte deres forsørgelse. Men det kan ikke forklare hele forskellen mellem kommunerne, siger Ellen Lykkegaard, gruppeformand i 3F, til Avisen.dk.

I Kommunernes Landsforening, KL, finder man det endnu for tidligt, at vurdere effekten af sygedagpenge-reformen. Chefkonsulent Camilla Treldal påpeger, at forskel i sammensætning af befolkning i kommuner naturligt vil give en forskel i antallet af jobafklaringsforløb.

- Det er forskelligt fra kommune til kommune hvor mange sygemeldte man har ud af den samlede arbejdstyrke. Men vi følger udviklingen tæt, siger hun.

Det har ikke været muligt for Avisen.dk at få en kommentar fra Københavns Kommune.

LÆS OGSÅ: Løkke ventes at levere på dagpenge, grænser og reformer

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress