Af - 29/05-15 14:05; Opdateret: 29/05-15 14:24

Gustav: Her sætter jeg mit krydsGustav: Her sætter jeg mit kryds

- Hvis jeg boede i Sverige, kunne jeg have en Bentley, lyder det fra Gustav Salinas.

storybild

Realitystjernen Gustav Salinas har fundet ud af, hvor krydset skal sættes. (Billede: instagram.com/gustavsalinas)

Vi er kun få dage inde i valgkampen, men realitystjernen Gustav Salinas har allerede fundet ud af, hvor han sætter sit kryds. På sin Facebook-profil fortæller han, at det bliver de borgerlige, der får hans stemme.

- Det er vigtigt, at man stemmer, og jeg er så træt af, at jeg skal betale så meget i skatter og afgifter i forhold til mit naboland, der får de fede deals. Hvis jeg boede i Sverige, kunne jeg have en Bentley, siger Gustav Salinas til metroxpress.

Så det er derfor, du stemmer borgerligt?
- Jeg vil gerne være med til at sikre fremtiden herhjemme. Den røde fløjs tankegang er sød, men du kan ikke bruge flere penge, end du har. Jo mere det kan betale sig at arbejde, jo flere arbejder. Og når flere arbejder, er der flere, der bruger penge, hvilket er til samfundets bedste. Det giver sig selv, siger han.

LÆS OGSÅ: UGENS BEDSTE SNAPS: Så blev valget skudt i gang – og I var med

Hvilket parti stemmer du så på?
- Folk kan godt regne det ud, hvis du ser det, jeg skriver og lytter til det, jeg lige har fortalt dig. Den må folk selv regne ud.

Det er anden gang, at Gustav Salinas skal stemme til et folketingsvalg. Første gang stemte han ikke borgerligt, men efter han er blevet selvstændig og tjener sine egne penge, har han fundet ud af, hvor hårdt det er, forklarer han. Derfor vil han have lavere skatter herhjemme.

LÆS OGSÅ: VALG: Skat? Flygtninge? Klima? Hvilke emner er vigtige for dig?

Med 200.000 følgere på Facebook vil der uden tvivl være fans, der er uenige med ham. Men det tager han i stiv arm.

- Folk siger altid, at man ikke skal ytre sig om sådan nogle ting. Men hvordan kan folk sige, at de har en mening, hvis de ikke tør fortælle andre om den? Det er vigtigt, at man ytrer sig og følger med i, hvad der foregår. Unge skal huske at stemme og følge med. Nogle af mine venner ved ikke engang, hvad det vil sige at være højre- eller venstreorienteret. Når man er en del af samfundet, er det vigtigt, at man bruger bare lidt energi på at følge med, siger Gustav Salinas.

LÆS OGSÅ: Qvortrups analyse af første debataften: En tam affære

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress