12/10-15 12:02

Arbejdsparate flygtninge drukner i papirbunkerArbejdsparate flygtninge drukner i papirbunker

FTF håber, at regeringens udlændingeudspil vil sende flere flygtninge ud på arbejdsmarkedet.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/Bj˜øn Marcus Trappaud)

Forhåbentlig kommer regeringen med et udspil til december, som afbureaukratiserer reglerne og hjælper flygtninge med at komme ud på arbejdsmarkedet.

Det siger Jens Kragh, direktør i FTF, der mener, at reglerne på beskæftigelsesområdet for flygtninge er for besværlige.

- Der er ingen tvivl om, at der er behov for at få kigget på reglerne, for der er mange eksempler på, at det er for bureaukratisk og besværligt, siger han.

FTF er hovedorganisation for 450.000 ansatte i det offentlige og private som eksempelvis socialrådgivere, lærere, undervisere og pædagoger.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) inviterede i september til et civilt topmøde, hvor blandt andet FTF var til stede.

Hos FTF sætter man sin lid til, at statsministeren lyttede til kritikken, som ifølge Jens Kragh blev delt af stort set alle deltagere fra erhvervslivet.

Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand i Danfoss, fortæller også til Ugebrevet Mandag Morgen, at reglerne er for rigide, og at de spænder ben for integrationen.

Desuden undrer bestyrelsesformanden sig over, at man ikke har hørt noget fra statsministeren siden mødet på Fredensborg i september.

Men det er ikke så mærkeligt, mener Jens Kragh.

- Lars Løkke har jo sagt, at de kommer med et udspil i december, så nu må vi jo bare vente og se. Men der er i hvert fald ingen tvivl om, at der skal kigges på reglerne, for det er vigtigt, at folk, der kommer til Danmark, finder en plads på arbejdsmarkedet, siger han.

- Jo mere papirarbejde, jo sværere bliver det for især de mindre virksomheder og arbejdspladser, siger FTF-direktøren.

På det civile topmøde deltog 48 forskellige virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner.

Af organisationer deltog eksempelvis Dansk Flygtningehjælp, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Landsorganisationen i Danmark (LO) og Kommunernes Landsforening (KL).

Fra erhvervslivet deltog blandt andet McDonald's, Ikea Danmark og Arla Foods.

LÆS OGSÅ: Ahmads jobansøgning går viralt: Jeg vil give tilbage til Danmark

LÆS OGSÅ: Jens er klar: ‘Ham kan jeg sgu godt integrere’

LÆS OGSÅ: Syrisk arkitekt: Jeg vil ikke have penge - jeg vil tjene dem

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress