03/12-15 11:11; Opdateret: 03/12-15 12:19

Krudttønden: Sigtede bag tremmer i 300 dageKrudttønden: Sigtede bag tremmer i 300 dage

Torsdag forlænger dommer fængslingen af de fem, der sigtes for at have hjulpet Omar El-Hussein ved drabene i februar. Dermed overstiger varetægten 300 dage.

storybild

Længden af varetægtsfængslingen kommer op på mere end 300 dage i sagen mod de unge, der sigtes for at have hjulpet Omar El-Hussein ved drabene i februar.

Det står klart efter et retsmøde i Københavns Byret torsdag formiddag i sagen om skyderierne ved Krudttønden og synagogen i København.

Kun en enkelt har ønsket at deltage i et retsmøde.

Pr. videolink er der forbindelse mellem Københavns Byret og arresten i Helsingør, hvor en 18-årig mand sidder fængslet.

På væggene i byretten troner billedet af ham frem. Han sidder med omvendt baseball-kasket på hovedet og i sort trøje.

Han sigtes ligesom de øvrige for at have medvirket til de drab og drabsforsøg, som Omar E-Hussein begik, da han affyrede flere skudvåben ved to episoder.

Ved sin side har den 18-årige sin forsvarer, advokat Niels Strauss.

Hvad der bliver sagt i den cirka ti minutter lange seance, må offentligheden ikke høre. Dommeren lukkede dørene.

Men resultatet er, at den 18-årige og de fire øvrige skal være varetægtsfængslet til 17. december.

At det kun er blevet to uger skyldes den kommende jul.

De fem nægter sig skyldige, er det tidligere kommet frem.

To af mændene kommer dermed til at runde 300 dages varetægt. Indtil nu har anklagemyndigheden ikke rejst en tiltale.

Myndighederne har betegnet Omar El-Husseins handlinger som terror, men de fem sigtes "kun" for medvirken til drab og drabsforsøg.

Anklager Sidsel Klixbüll begrunder ønsket om dørlukning med, at der er tale om en kompleks og alvorlig sag. Vidner skal ikke kunne konstruere deres forklaringer efter, hvad der slipper ud om sagen.

Og dommer Peter Lind Larsen er enig og henviser til "sagens særlige karakter."

- Der må antages at være en speciel risiko for, at åbne døre vil kunne påvirke efterforskningen, siger han.

LÆS OGSÅ: El-Husseins formodede hjælpere skal blive i fængsel

LÆS OGSÅ: Betjente har brugt 200.000 timer foran jødiske adresser siden terrorskud

LÆS OGSÅ: Dommer forlænger igen fængsling i sag om Krudttønden

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress