29/02-16 16:42

DF til Støjberg: Luk Grimhøj og tag en retssag bagefterDF til Støjberg: Luk Grimhøj og tag en retssag bagefter

Det er ikke nok at tage afstand fra udtalelser om, at utro muslimer skal stenes. DF opfordrer til handling.

storybild

Dansk Folkepartis Martin Henriksen opfordrer til, at Grimhøjmoskeen i Aarhus lukkes. (Arkivfoto) (Billede: Free/Skafte Rumle)

Dansk Folkeparti opfordrer de øvrige partier i Folketinget til at sætte handling bag ord og lukke Grimhøjmoskeen i Aarhus.

Det sker, efter at at imam Abu Bilal på skjulte tv-optagelser i en TV2-dokumentar prædiker, at utro muslimer skal straffes efter koranens sharialov.

- I sidste ende er det et spørgsmål om, om andre partier er klar til at sætte handling bag deres ord. Vi er klar, lyder det fra udlændingeordfører Martin Henriksen (DF).

Blandt andet udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) retsordfører Trine Bramsen (S) udtaler sig i skarpe vendinger mod moskeen.

- Det er fuldstændig uhørt, at der findes mennesker i Danmark, der prædiker den slags. Det hører selvsagt ikke til her. Han hører heller ikke til i Danmark. Men der er jo regler for, hvor langt man kan gå, siger Inger Støjberg.

Hun påpeger, at Østjyllands Politi er i gang med at undersøge sagen.

Men det er efter Martin Henriksens mening det samme som ingenting.

- Det er kun ord, og ord alene kan ikke gøre det, siger han.

- Når man ikke gør noget aktivt for at lukke den, er det klart, at den ikke bliver lukket. Man kommer med en masse udtalelser og tager afstand, men der er ingen initiativer til at lukke den, siger Martin Henriksen.

- Det kan for eksempel være, at regeringen forbyder Grimhøjmoskeen og så efterfølgende prøver det ved domstolene.

- Man kunne også forestille sig, at Folketinget lavede en følgelov til grundloven, hvor vi sagde, hvad vi mener, er den rette måde at fortolke grundlovens paragraffer på i forhold til foreningsfrihed og religionsfrihed.

Spørgsmål: Er der andre foreninger end den her moske, som I gerne vil bruge de muligheder imod?

- Jeg tror, at det vil komme frem hen ad vejen, at der sker tilsvarende ting i andre moskeer i Danmark. Hen ad vejen vil flere og flere få øjnene op for, at dem, der siger, at de er moderate, slet ikke er det.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress