Af Agnete Finnemann Scheel - 02/02-16 07:27; Opdateret: 02/02-16 08:01

21.225 personer søgte asyl i Danmark sidste år21.225 personer søgte asyl i Danmark sidste år

21.225 personer søgte asyl i Danmark sidste år, fremgår det af tal fra Udlændingestyrelsen

storybild

(Billede: Rasmussen per)

Danmark gav sidste år asyl til flere personer end året før. Det fremgår af tal fra Udlændingestyrelsen.

21.225 personer søgte asyl i Danmark sidste år. Men kun 10.434 asylansøgere fik realitetsbehandlet deres ansøgning, oplyser styrelsen. Af de ansøgninger, der blev færdigbehandlet, førte 85 procent til, at der blev meddelt asyl.

I 2014, hvor lidt færre - 10.192 - fik realitetsbehandlet deres ansøgning, var anerkendelsesprocenten 74.

LÆS OGSÅ: Alderstjek: Hvert 10. uledsagede flygtningebarn er voksen

Der er en tidsforskydning i tallene, så man kan ikke konkludere, at 85 procent af de 10.434, der fik behandlet deres ansøgning, fik asyl, da nogle ansøgninger for eksempel ikke er færdigbehandlet.

Radio24syv kunne for nylig fortælle, at Danmark er det land i EU, der godkender næstflest asylansøgninger, baseret på tal for de første ni måneder af 2015. Ifølge den opgørelse var anerkendelsesprocenten 82.

I alt fik 10.856 personer asyl i 2015, inklusive 591 kvoteflygtninge. I 2014 fik 6104 personer asyl.

LÆS OGSÅ: DF insisterer på mere og skrappere grænsekontrol

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress