Af - 10/01-16 13:45

Natalie og Kim ledte efter ulv - redder udsultet hundNatalie og Kim ledte efter ulv - redder udsultet hund

Parret brugte flere timer på at indfange en meget udsultet og bange hund. Nu er planen at finde ejeren.

Bildstrecke im Grossformat »

Fredag besluttede 21-årige Natalie Christine Toft Nedergaard sammen med kæresten Kim Holt fra Viuf ved Kolding at gå ud og finde den 'formodede ulv', som der længe var blevet skrevet om på Facebookgruppen for beboere i Kolding.

LÆS OGSÅ: Heltedåd: Hoppede i det iskolde vand og reddede Bølles liv

Hende og kæresten syntes nemlig ikke, at 'ulven' lignede en ulv.

- Nogen havde spottet den meget tæt på, hvor jeg bor. Jeg var ret sikker på, at det var en hund og ikke en ulv - så besluttede mig for at finde ud af det, fortæller Natalie Christine Toft Nedergaard til metroxpress.

Parret tog deres hund Joey med i snor, og tog også en ekstra snor med. Efter at have ledt i over en time, mødte de den på vej hjem. Og det viste sig at være en hanhund.

- Vi prøvede at kalde den til os. Den stirrede på os, men virkede meget bange. Den var dog meget interesseret i vores hund, fortæller Natalie Christine Toft Nedergaard.

LÆS OGSÅ: Kæresten angrebet af parrets egen hund: Døde på hospitalet

Da det ikke lykkes at kalde hunden til sig, gik parret lige så stille hjem og håbede, at hunden fulgte med.

- Den gik heldigvis med, så da vi kom hjem, gik jeg ind efter godbidder og lokkede den ind i haven med dem. Efter noget tid lykkedes det at få den med ind i stuen.

Natalie Christine Toft Nedergaard mener, at hunden har været på egen hånd et godt stykke tid.

- Vi er på ingen måde i tvivl om, at den har været ude siden før nytår. Den var meget bange for blinkende lys - og der var ikke én millimeter fedt på den, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: TV: Mishandlet hund bliver klappet for første gang

- Det er meget tragisk, at den ikke har fået hjælp før, fordi den i starten blev stemplet som ulv.

Parret er ret sikre på, at hanhunden er en tjekkoslovakisk ulvehund - og de tror ikke den er mere end et år gammel.

Hunden var ikke chippet, og derfor har det endnu ikke været muligt at finde frem til ejeren. Den er nu afleveret til et dyreinternat, som også vil forsøge at finde frem til ejeren. Hvis det ikke lykkes, bliver den sat til adoption.

Natalie Christine Toft Nedergaard har talt med internatet, siden de afleverede den lørdag.

- Han er faldet helt til ro nu. Det er en sød og rar hund - den mangler blot lidt sul på kroppen nu. Jeg er ikke i tvivl om, at den nok skal få et godt liv, lyder det fra hende.


LÆS OGSÅ: Internettet koger igen: Hvordan ville en hund se ud med bukser?

LÆS OGSÅ: Smukt: Han gør alt for at give sin døende hundehvalp et godt liv

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress